
? For KL er det positivt, at regeringen på to centrale punkter har imødekommet vores krav. For det første har vi fået konverteret puljepenge til et permanent løft på ældreområdet. Og for det andet har vi nu fået knæsat det princip, at kommunerne selv råder over opnåede effektiviseringsgevinster, siger KL?s formand Erik Fabrin.
- I forhandlingerne er det lykkedes at få dækket det udgiftspres, som følger af en øget ældrebefolkning. Det har været et vigtigt kommunalt krav, at der følger penge med til at dække udgifterne til de ca. 6.000 flere ældre næste år.
- Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt at slå fast, at der ikke er udsigt til generelle serviceforbedringer i kommunerne i 2007, pointerer KL?s formand. Han betoner samtidig, at det er regeringen, der fastlægger de overordnede samfundsøkonomiske rammer ? og dermed også rammerne for kommunernes økonomi.
- Vi har fra KL?s side skarpt kritiseret den stigende brug af puljer som styringsværktøj fra statens side. Puljepengene giver simpelthen for lidt effekt hjemme hos den enkelte borger. Det er derfor et skridt i den rigtige retning, at regeringen nu vil konvertere ældrepuljen på 500 mio. kr. til et permanent løft på ældreområdet ? og hvor midlerne kan indgå i kommunernes almindelige budgetlægning, siger Erik Fabrin.
- Tilsvarende har vi i hele forhandlingsforløbet lagt afgørende vægt på, at kommunerne fremover får mulighed for selv at råde over de effektiviseringsgevinster, der kan opnås fx via de omlægninger, som følger af opgave- og strukturreformen, og via digitaliseringsprojekter i kommunerne. Det har vi fået regeringen med på ? og dermed vil kommunerne fremadrettet kunne omsætte effektiviseringsgevinster til bedre service til borgerne lokalt.
- Når det gælder anlæg, har KL udvist en høj grad af samfundsøkonomisk ansvarlighed. Vi har her valgt at imødekomme regeringen, som i forhandlingerne har lagt stor vægt på at undgå økonomisk overophedning som følge af for højt et anlægsniveau. Anlægsniveauet bliver dog lidt højere end det aftalte niveau for 2006, ligesom statens bidrag via bloktilskuddet vil være uændret i 2007, siger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.