
BORNHOLM: Står det til Venstre, er regionerne afskaffet fra årsskiftet 2013. Det slog både statsminister Lars Løkke Rasmussen og indenrigsminister Bertel Haarder fast på et pressemøde, der blev holdt i forbindelse med Venstres sommergruppemøde på Hotel Griffen på Bornholm.
- Vi ønsker at få mest sundhed for pengene og at få sikret patienten den bedst mulige behandling. Derfor skal sygehusene fremover drives af tre selvejende enheder med en professionel bestyrelse, sagde Bertel Haarder.
Fremover skal kommunerne tage sig af alt det, der vedrører patienterne før og efter hospitalet.
Haarder fastslog, at den sygehusstruktur som regionerne har vedtaget med supersygehuse fastholdes og gennemføres. Placeringen skal der ikke pilles ved. Kommer Venstre igennem med sig forslag om at afvikle regionerne samles Region Sjælland med Region Hovedstaden. Region Nord og Region Midt bliver også en enhed. Eneste region, der fortsætter uændret er Region Syd.
Det var i sin tid Lars Løkke Rasmussen, der som indenrigsminister gennemførte strukturreformen. Om begrundelsen for en nedlæggelse af regionerne sagde Lars Løkke Rasmussen, at han under forhandlingerne - op til reformen - ønskede rene sundhedsregioner, men at han ikke kunne komme igennem med det.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.