Akutte patienter venter for længe på at blive opereret

75 procent af de patienter, som har akut behov for operation, venter længere end de anbefalede seks timer.

Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som er en tværregional organisation med fokus på at forbedre sundhedsvæsnet med udvikling baseret på data.

Akut kirurgi-patienter er typisk patienter med tarmslyng, hul på mave-tarmsystemet eller patienter med blødninger i bughulen.

- Vi ved fra flere forskellige studier, at ventetid på operation er forbundet med højere dødelighed, længere indlæggelsestid og flere komplikationer. For eksempel får flere patienter stomi, hvis de venter længere tid, siger formand for Akut Kirurgi Databasen i RKKP, ledende overlæge Peter Svenningsen fra Nordsjællands Hospital.

- En cancerpatient dør ikke af at vente et døgn ekstra, men det gør de her patienter, siger han.

Flere indsatser

Med 25 procent patienter opereret inden for seks timer er der langt til målet om, at 80 procent af de akutte kirurgi-patienter skal opereres inden seks timer efter ankomst til hospital.

Problemet har flere sider. De akutte patienter skal findes i de ofte overfyldte akutafdelinger, så skal de scannes, og derpå skat der være plads på operationsgangen og det rigtige, specialiserede personale til rådighed, fortæller overlægen.

Derfor kræver det også mange forskellige indsatser at nå målet, fastslår han.

På Nordsjællands Hospital, hvor Peter Svenningsen selv er kirurg, har man sat særligt ind, efter at kun 13 pct. af gruppen i et år fra 2020 til 2021 blev opereret inden for seks timer. Indsatsen har betydet, at hospitalet nu i perioder er helt oppe på 90 pct. 

- Vi har et tydeligt fælles mål og en fælles arbejdsgruppe på tværs af specialer og tværfaglig involvering af både læger og sygeplejesker – både inden for kirurgi og anæstesi. Derudover har vi faste aftaler med røntgenafdelingen, og scanningerne bliver prioriteret højt, forklarer han.

ak