Antallet af patienter, der får transplanteret en nyre eller et andet livreddende organ, har aldrig været højere herhjemme. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Center for Organdonation.
Konkret modtog 455 danskere et eller flere organer sidste år. Det er rekordmange og 20 procent flere end for ti år siden.
Ifølge opgørelsen kan udviklingen især tilskrives, at det siden 2023 har været muligt at transplantere organer fra donorer, der er såkaldt cirkulatorisk døde. Cirkulatorisk død er, når hjertet stopper med at slå, og vejrtrækningen ophører.
Frem til 2023 var det i Danmark kun tilladt at donere større organer fra personer, der var hjernedøde.
En gamechanger
Dermed er der de senere år kommet flere donorer til, og det kan nu ses på statistikken, hvilket glæder sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Den teknologiske udvikling og indførelsen af donation efter hjertedødskriteriet har været en gamechanger, der har betydet, at vi nu kan redde endnu flere menneskeliv, lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.
At antallet af organdonationer stiger, kan mærkes på Aarhus Universitetshospital, hvor Henrik Birn er tilknyttet som professor i klinisk medicin med fokus på nyresygdomme.
- Der er sket et markant ryk, og jeg kan ikke se nogen anden forklaring, end at det må skyldes, at vi har fået indført DCD (hjertedødskriteriet, red.) og derfor får flere donationer, siger han og fortsætter:
- Det er jo rigtig positivt. Der står stadigvæk mange mennesker på ventelisten, og vi har også hvert år folk, der dør på ventelisten. Så vi er ikke i mål, men udviklingen er bestemt god.
Henrik Birn fortæller, at det især er nyrer, der bliver transplanteret med den nye metode. Det er også her, at ventelisten er længst.
Væk fra livets sidelinje
Og hver eneste transplantation gør en forskel, understreger Michael Buksti. Han er direktør for Nyreforeningen og kalder stigningen i donationer for fantastisk.
- Det betyder, at der er blevet reddet nogle liv. Der er nogle danskere, der har fået deres liv tilbage, og som nu stort set kan genoptage et almindeligt liv i stedet for at være placeret på det, man populært sagt kunne kalde for livets sidelinje, når man venter på et organ og ikke kan foretage sig noget som helst.
Samtidig gør Michael Buksti klart, at ventelisten stadig er lang.
I alt 393 patienter stod i 2025 på venteliste for at få et nyt organ. 330 af dem var nyrepatienter. Det samme gjaldt for 12 ud af de 17 patienter, der sidste år døde, mens de ventede.
- Så vi krydser fingre for, at udviklingen fortsætter, og at flest mulige danskere også markerer deres holdning til organdonation i Organdonationsregistret, siger Michael Buksti.
Som en del af regeringens handleplan på området blev der sidste år indført en ny samtykkemodel.
Den betyder, at alle danskere over 18 år automatisk registreres i Organdonorregisteret som potentielle donorer. Man skal dog stadig selv tage stilling til organdonation i registret.
I alt havde godt 1,9 millioner danskere ved udgangen af december sidste år taget aktivt stilling.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
