Bogen ”Aldring – sociologisk set” er særdeles relevant for alle, der i den offentlige sektor beskæftiger sig med de ældre
Myra Lewinter: ”Aldring – sociologisk set”;
Forlaget Samfundslitteratur, København 2008.
238 s., hft., omfattende litt.liste, stikordsreg.
Kr. 275, inkl. moms
ISBN 87-5931-288-2
Når faglitteraturen beskæftiger sig med aldring, sker det oftest ud fra en biologisk-medicinsk synsvinkel med fokus på de kropslige og helbredsmæssige forandringer. Formidling af samfundsvidenskabelig indsigt i emnet er der længere imellem. Det rådes der nu bod på med denne bog, som er den første danske fremstilling af aldring set ud fra en sociologisk synsvinkel. Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser og til praktikere inden for ældreområde i bred forstand.
Forfatteren Myra Lewinter, Ph.d., MPH (Master of Public Health) er ekstern lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hun har de senere år forsket i og skrevet om blandt andet velfærdssamfundets organisering af omsorg og hjælp til svage ældre.
I 2004 fik Myra Lewinter en pris af Foreningen Østifterne og Ældresagen for en beskrivelse af de forhold i fremtiden, der kan få indflydelse på ældres sundhedstilstand og funktionsevne - og dermed påvirke behovet for omsorg og pleje. Det gælder f.eks. ændringer i livsstil, arbejdsopgaver og familiemønstre med afhandlingen: "Who´s going to need you, who´s going to feed you in 2040".
Bogen er delt op i fem dele: Aldring i sociologi, som bl.a. behandler såvel integrationen mellem det biologiske og det sociologiske perspektiv som set fra en politisk-økonomisk synsvinkel; Aldring i Velfærdsstaten, som kommer ind på velfærdsstatssystemer, relationer mellem generationerne, pensionering, ældreomsorg og diskuterer den såkaldte ældrebyrde; Social ulighed og aldring, der bl.a. beskriver og diskuterer den socioøkonomiske ulighed og dagligdagen og kommer ind på etnicitet og ældre indvandrere i Danmark; Ældrebilleder: Kultursociologiske emner som medier og aldring, den aldrende krop, seksualitet og forbrugersamfundet og aldring; Aldersdiskrimination og afslutningen på livet om ”alderisme” og om døden i dens mange skikkelser.
Behovet for en dansk fremstilling af aldring
Forfatteren skriver, at diskussionen og overvejelserne om aldring, både i Danmark og i andre dele af verdenen, er domineret af de biologisk/medicinske emner samt politiske spørgsmål. Men hun fandt, at der dette til trods alligevel findes sociologiske bøger om aldring i andre lande. Bøger som på en både elementær og velargumenteret måde anskueliggør området bredt.
Med denne bog ønsker Myra Lewinter at bidrage til at fremme en sociologisk diskussion af aldring, som kan give et bredere og mere nuanceret syn på aldring.
Det er lykkedes for forfatteren. Man skal, som læser, ikke tro, at der er tale om en ensidig sociologisk fremstilling. Det er – med sociologien som fundament – lykkedes at skrive en tværfaglig fremstilling af høj klasse. En bog, hvor både hjerne, viden og hjerte er med på og mellem linierne.
En af bogens styrker er, at den inddrager viden og teori fra mange fag og fra mange lande, som så bruges i en drøftelse af forholdene i Danmark.
Omsorg – et konkret men dog flygtigt begreb – set i perspektivet af strejken i foråret 2008
Et kapitel om omsorg er, set i lyset af erfaringerne fra den aktuelle/overståede strejke blandt omsorgsgiverne, er særdeles relevant læsning. Også set i lyset af ønsket fra nogle politikere om, at familierne til de, der har behov for omsorg, i højere grad deltager aktivt i denne.
I kapitlet ses på ældreomsorgen, dvs. det at tilvejebringe den nødvendige hjælp til svage ældre mennesker. Det gøres fra to hovedsynsvinkler. En teoretisk: Hvad er omsorg, og hvilke begreber kan anvendes for at rumme den oplevelse, det er at modtage omsorg. Der er tre retninger: som etik, som profession og i en socialpolitisk sammenhæng.
Som en række interviews med ældre under strejken klart viste, er der stort behov for at analysere de problemer, der knytter sig til at modtage omsorg som ælder. Og det gælder, efter anmelderens mening, ikke mindst nu i udviklingen af de nye teknologiske arbejdsbesparende metoder, der er sat tre milliarder kr. af til at forske i.
Det er interessant, at der i et afsnit om ”den aldrende krop” refereres fra en engelsk undersøgelse betydningen af badning for både hjemmeplejens medarbejdere og de ældre mennesker, der modtog denne hjælp. Desuden fra et par danske tilsvarende undersøgelser. Aktuel og fremtidsrettet viden.
Den anden hovedsynsvinkel, der nuanceret beskrives og drøftes i bogen er organiseringen af omsorgen. Det vises, at situationen i Danmark er meget anderledes, både hvad angår organiseringen, finansieringen og omfanget af hjælpen.
Etnicitet
Også inden for aldring vil det være nødvendigt at være meget opmærksom på etniciteten. Etniciteten påvirker et menneskes livsløb på flere måder – og har betydning for aldringen. Man må se i øjnene, at mange generationer endnu er etnicitet en væsentlig differentieringsform, når man beskæftiger sig med ældre mennesker. I bogen drøftes problemstillingen kultur og aldring, og hvordan etnicitet og kulturelle værdier påvirker forventningerne til aldring, forholdet mellem majoritetskulturen og minoritetskulturen i den forbindelse samt de sociale og sundhedsmæssige problemer, der viser sig i forbindelse med aldring blandt de etniske minoriteter i Danmark.
Aldersdiskrimination og afslutningen på livet
Del V omfatter to kapitler, som forfatteren siger, måske kan opfattes som enkeltstående emner: Alderisme eller diskrimination på grund af alder, og døden. Men hun argumenterer overbevisende for, at de samler ideerne i bogen ved at se på nogle overordnede sammenhænge.
Her kommer eksempler på dagligdags forhold, som man mere eller mindre tager for givet og ikke spekulerer over; men som ved nærmere analyse viser sig at være uproduktive former for alderssegregering, som samtidig er uværdige. Der er et reelt behov for at kunne gentænke, hvordan vi har opbygget samfundet, og – som forfatteren siger – skabe betingelser for, at forskellige aldersgrupper kan mødes på et helt nyt grundlag.
Man kunne jo med nogen ret mene, at dette i høj grad vil spille ind på en helt række andre forhold inden for omsorgsbehov, udveksling af viden og livskvalitet.
Igen berører bogen også – uden det nævnes direkte – en række aktuelle politiske tanker om den produktive aldring: At ældre mennesker skal være økonomisk nyttige. Dette er, siger den engelske forsker Simon Biggs (refereret i bogen), en mere sofistikeret form for alderisme end de tidligere former for diskrimination og stigmatisering.
Dette er en væsentlig bog både for praksis her og nu og fordi den peger på mange områder, hvor videre undersøgelser og forskning vil være nødvendig.
”Ungdom betyder liv
med mod
frem for frygtsomhed,
med appetit på eventyr
frem for kærlighed til stilhed.
Det findes ofte mere
hos et menneske på 60
end hos et menneske på 16
Vi ældes ikke ved
at blive ældre;
vi ældes ved
at svigte vores idealer
Fra et digt af Samuel Ullmann, oversat, forkortet og digtet af Henrik Høgh,
Gengivet i ”Aldring – sociologisk set”.
Forlaget Samfundslitteratur, København 2008.
238 s., hft., omfattende litt.liste, stikordsreg.
Kr. 275, inkl. moms
ISBN 87-5931-288-2
Når faglitteraturen beskæftiger sig med aldring, sker det oftest ud fra en biologisk-medicinsk synsvinkel med fokus på de kropslige og helbredsmæssige forandringer. Formidling af samfundsvidenskabelig indsigt i emnet er der længere imellem. Det rådes der nu bod på med denne bog, som er den første danske fremstilling af aldring set ud fra en sociologisk synsvinkel. Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser og til praktikere inden for ældreområde i bred forstand.
Forfatteren Myra Lewinter, Ph.d., MPH (Master of Public Health) er ekstern lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hun har de senere år forsket i og skrevet om blandt andet velfærdssamfundets organisering af omsorg og hjælp til svage ældre.
I 2004 fik Myra Lewinter en pris af Foreningen Østifterne og Ældresagen for en beskrivelse af de forhold i fremtiden, der kan få indflydelse på ældres sundhedstilstand og funktionsevne - og dermed påvirke behovet for omsorg og pleje. Det gælder f.eks. ændringer i livsstil, arbejdsopgaver og familiemønstre med afhandlingen: "Who´s going to need you, who´s going to feed you in 2040".
Bogen er delt op i fem dele: Aldring i sociologi, som bl.a. behandler såvel integrationen mellem det biologiske og det sociologiske perspektiv som set fra en politisk-økonomisk synsvinkel; Aldring i Velfærdsstaten, som kommer ind på velfærdsstatssystemer, relationer mellem generationerne, pensionering, ældreomsorg og diskuterer den såkaldte ældrebyrde; Social ulighed og aldring, der bl.a. beskriver og diskuterer den socioøkonomiske ulighed og dagligdagen og kommer ind på etnicitet og ældre indvandrere i Danmark; Ældrebilleder: Kultursociologiske emner som medier og aldring, den aldrende krop, seksualitet og forbrugersamfundet og aldring; Aldersdiskrimination og afslutningen på livet om ”alderisme” og om døden i dens mange skikkelser.
Behovet for en dansk fremstilling af aldring
Forfatteren skriver, at diskussionen og overvejelserne om aldring, både i Danmark og i andre dele af verdenen, er domineret af de biologisk/medicinske emner samt politiske spørgsmål. Men hun fandt, at der dette til trods alligevel findes sociologiske bøger om aldring i andre lande. Bøger som på en både elementær og velargumenteret måde anskueliggør området bredt.
Med denne bog ønsker Myra Lewinter at bidrage til at fremme en sociologisk diskussion af aldring, som kan give et bredere og mere nuanceret syn på aldring.
Det er lykkedes for forfatteren. Man skal, som læser, ikke tro, at der er tale om en ensidig sociologisk fremstilling. Det er – med sociologien som fundament – lykkedes at skrive en tværfaglig fremstilling af høj klasse. En bog, hvor både hjerne, viden og hjerte er med på og mellem linierne.
En af bogens styrker er, at den inddrager viden og teori fra mange fag og fra mange lande, som så bruges i en drøftelse af forholdene i Danmark.
Omsorg – et konkret men dog flygtigt begreb – set i perspektivet af strejken i foråret 2008
Et kapitel om omsorg er, set i lyset af erfaringerne fra den aktuelle/overståede strejke blandt omsorgsgiverne, er særdeles relevant læsning. Også set i lyset af ønsket fra nogle politikere om, at familierne til de, der har behov for omsorg, i højere grad deltager aktivt i denne.
I kapitlet ses på ældreomsorgen, dvs. det at tilvejebringe den nødvendige hjælp til svage ældre mennesker. Det gøres fra to hovedsynsvinkler. En teoretisk: Hvad er omsorg, og hvilke begreber kan anvendes for at rumme den oplevelse, det er at modtage omsorg. Der er tre retninger: som etik, som profession og i en socialpolitisk sammenhæng.
Som en række interviews med ældre under strejken klart viste, er der stort behov for at analysere de problemer, der knytter sig til at modtage omsorg som ælder. Og det gælder, efter anmelderens mening, ikke mindst nu i udviklingen af de nye teknologiske arbejdsbesparende metoder, der er sat tre milliarder kr. af til at forske i.
Det er interessant, at der i et afsnit om ”den aldrende krop” refereres fra en engelsk undersøgelse betydningen af badning for både hjemmeplejens medarbejdere og de ældre mennesker, der modtog denne hjælp. Desuden fra et par danske tilsvarende undersøgelser. Aktuel og fremtidsrettet viden.
Den anden hovedsynsvinkel, der nuanceret beskrives og drøftes i bogen er organiseringen af omsorgen. Det vises, at situationen i Danmark er meget anderledes, både hvad angår organiseringen, finansieringen og omfanget af hjælpen.
Etnicitet
Også inden for aldring vil det være nødvendigt at være meget opmærksom på etniciteten. Etniciteten påvirker et menneskes livsløb på flere måder – og har betydning for aldringen. Man må se i øjnene, at mange generationer endnu er etnicitet en væsentlig differentieringsform, når man beskæftiger sig med ældre mennesker. I bogen drøftes problemstillingen kultur og aldring, og hvordan etnicitet og kulturelle værdier påvirker forventningerne til aldring, forholdet mellem majoritetskulturen og minoritetskulturen i den forbindelse samt de sociale og sundhedsmæssige problemer, der viser sig i forbindelse med aldring blandt de etniske minoriteter i Danmark.
Aldersdiskrimination og afslutningen på livet
Del V omfatter to kapitler, som forfatteren siger, måske kan opfattes som enkeltstående emner: Alderisme eller diskrimination på grund af alder, og døden. Men hun argumenterer overbevisende for, at de samler ideerne i bogen ved at se på nogle overordnede sammenhænge.
Her kommer eksempler på dagligdags forhold, som man mere eller mindre tager for givet og ikke spekulerer over; men som ved nærmere analyse viser sig at være uproduktive former for alderssegregering, som samtidig er uværdige. Der er et reelt behov for at kunne gentænke, hvordan vi har opbygget samfundet, og – som forfatteren siger – skabe betingelser for, at forskellige aldersgrupper kan mødes på et helt nyt grundlag.
Man kunne jo med nogen ret mene, at dette i høj grad vil spille ind på en helt række andre forhold inden for omsorgsbehov, udveksling af viden og livskvalitet.
Igen berører bogen også – uden det nævnes direkte – en række aktuelle politiske tanker om den produktive aldring: At ældre mennesker skal være økonomisk nyttige. Dette er, siger den engelske forsker Simon Biggs (refereret i bogen), en mere sofistikeret form for alderisme end de tidligere former for diskrimination og stigmatisering.
Dette er en væsentlig bog både for praksis her og nu og fordi den peger på mange områder, hvor videre undersøgelser og forskning vil være nødvendig.
”Ungdom betyder liv
med mod
frem for frygtsomhed,
med appetit på eventyr
frem for kærlighed til stilhed.
Det findes ofte mere
hos et menneske på 60
end hos et menneske på 16
Vi ældes ikke ved
at blive ældre;
vi ældes ved
at svigte vores idealer
Fra et digt af Samuel Ullmann, oversat, forkortet og digtet af Henrik Høgh,
Gengivet i ”Aldring – sociologisk set”.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
