En forfatter med minoritetserfaringer inde på livet skriver om det asymmetriske forhold mellem en dominerende og en mindre dominerende kultur og politik.
Helen Krag:
”Mangfoldighed, Magt og Minoriteter”;
Forlaget Samfundslitteratur, 2007.
237 s., hft., omfattende litt.liste, begrebsregister
Kr. 278, inkl. moms, bogklubpris kr. 265, inkl. moms.
ISBN 978-87-593-1208-7.
”Mangfoldighed, magt og minoriteter” handler om de mange, væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår.
Bogens røde tråd og minoritetsforskningens centrale nerve er det asymmetriske forhold mellem en dominerende og en mindre dominerende kultur og politik.
Forfatteren, cand.phil. og mag. Helen Krag, ph.d. er ekstern lektor ved Afdeling for Minoritetsstudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet. Hun vandt Danmarks største faglitterære pris i 2005 med sit manuskript til denne bog.
Helen Krag fortæller i indledningen om, hvordan hun selv, hendes forældre og bedsteforældre har levet som flygtninge og gjort sig egne minoritetserfaringer.
Bogen er ikke en videnskabelig afhandling, men en lærebog, der henvender sig til studerende ved mellemlange og højere uddannelser med interesse for verdens minoriteter og minoritetsteorier. Men den er klart en af den slags lærebøger, som også den interesserede læser uden for læreanstalterne vil kunne få viden, indsigt og glæde ved at sætte sig ind i denne bogs stof. Ikke mindst mennesker, der i deres virke er tæt på mangfoldigheden i dagens samfund, vil kunne opnå større indsigt i væsentlige temaer omkring minoriteter – og magt.
”Mangfoldighed, Magt og Minoriteter” er opdelt i otte overordnede kapitler eller temaer: 1. Indledning, hvor begreberne præsenteres; 2. Minoriteter: Definitioner og kategorier (hvor det viser sig, at det ikke er så ligetil at definere minoritetsbegrebet); 3. Orden. Nationen og andre normsystemer; 4. Udgrænsning, som er et af de vigtigste temaer at beskæftige sig med, når det handler om minoriteter; 5. Racisme; 6. Minoritetsidentitet; 8; Minoriteters rettigheder.
Hvert kapitel er igen logisk og klart opdelt. Hvert temakapitel afsluttes med opsummerende bemærkninger og desuden forsynet med forslag til supplerende læsning.
Om det politisk korrekte
I hvert temakapitel præsenteres forskellige teorier – klart og tydeligt – og tankegange, også dem, der peger i forskellige retninger, så de på den måde diskuterer med hinanden.
Der tilbydes – i modsætning til så mange andre fagbøger – ingen færdige løsninger, men den viser, hvilke veje, der fører hvorhen. Bogen anviser ej heller retningslinier for politisk adfærd. Ved at se på handlemuligheder, kan hver læser træffe sine egne valg. Men, der er en god diskussion om, hvordan begrebet at være ”politisk korrekt” kan udvikle sig.
En tilgang, der glæder denne anmelder er, at forfatteren i høj grad arbejder tværfagligt og inddrager teoridannelser fra flere fagområder. Dels giver dette en sådan bog en større legitimitet og tyngde dels vil det tiltrække læsere fra flere fagområder, der på denne måde får et fælles sprog til kreativ videreudvikling.
Ud over det tværfaglige og flerfaglige aspekt har forfatteren i sit arbejde bevidst været relationel og har set på de mange former for relationer, minoriteter indgår i. Der er taget hensyn til det dynamiske i relationerne og det er virkelighedsorienteret.
Der er mange minoriteter
Der er andre minoriteter end de etniske og selv om hovedvægten er på de etniske minoriteters forhold behandles også andre, sociale minoriteter. Der fokuseres ikke alene på Danmark, men det er en styrke for bogen at minoritetsspørgsmålet ses i både den lille, den store, den historiske og den aktuelle sammenhæng. Historien er god at tage ved lære af. Det skal fremhæves, at denne bog primært handler om minoriteter i demokratiske samfund, men der er mange gode historiske henvisninger, som man kan få forstand af.
Det vises med både aktuelle og historiske eksempler, hvordan der opstår forskellige former for tavshed og fortielse omkring minoriteters eksistens – og det er ikke kun majoriteten, der tier, det gør minoriteterne også selv undertiden. Man taler så om tavshedens sammensværgelse. Det er oprindeligt et psykoanalytisk udtryk, men kan i høj grad anvendes også i arbejdet med minoriteter.
Udgrænsning
Begrebet udgrænsning er relativt nyt på dansk, men bruges i stigende grad i forbindelse med minoriteter. Det kommer fra det tyske ”Ausgrenzung”, der betyder ”at anbringe nogen uden for grænsen” – både ordret og i overført betydning. Det ligner to andre begreber: ”Eksklusion” – udelukkelse og ”marginalisering” – at flytte nogen eller noget til kanten eller ud i margen, uden dog at være helt det samme.
Det er bl.a. her magtbegrebet kommer ind. Der er nogen, der har magt til at definere sine egne grænser på en sådan måde, at andre kan have vanskeligt ved at komme ind. Det er igennem sådanne processer, minoriteter bliver til som minoriteter. Det er en kategoriserings- og definitionsproces, siger forfatteren, der skelner mellem os og de andre. Videre forklarer Helen Krag, at udgrænsning ikke er det samme som diskrimination, om end der er en sammenhæng i den forstand, at e række undersøgelser viser, at de fleste minoriteter er kulturelt, socialt og økonomisk dårligere stillet end majoriteten i samfundet. Diskriminationen er handleniveauet i processen.
(Se også: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=32747&kat=27)
Demokrati, nationalisme og minoriteter
I bogen citeres bl.a. Uffe Østergaard, som skriver, at det moderne minoritetsproblem er opstået med nationalismen. Multinationale imperier, som var reglen før de moderne nationalstater opstod omkring år 1800 var ligeglade med, om deres indbyggere tilhørte mange forskellige kulturer og talte forskellige sprog, blot de var loyale over for herskeren og betalte deres skat. Den nationale stat derimod forudsætter fælles nationalitet og har derfor enten benægtet minoriteternes eksistens eller forsøgt at afskaffe dem.
Det vil sige, at flertalsstyret skubber grupper, der ikke identificeres med de overordnede normer ud i margen. Det er jo spændende betragtninger, når man tænker på de – nødvendige – bestræbelser på at få fx et endnu tættere internationalt samarbejde via bl.a. EU.
Assimilation eller integration
Både i den brede debat, som foregår via f.eks. læserbreve og blogindlæg og i den politiske debat på Tinge og andre steder, ser det ud til, at man har meget vanskelig ved at sondre mellem om man ønsker minoriteterne assimileret eller integreret – hvis man ikke har mere rabiate holdninger. Denne sondring tager forfatteren også fat på i bogen.
Assimilation betyder, at man anser statens dominerende kultur som naturlig og overlegen og tilstræber homogenitet. Det vil sige, at minoriteten må opgive sin egen kultur og identitet. Det forudsætter dog også, at den majoritet, der har definitionsmagten er villig til at optage minoriteten i helheden. Ellers taler vi om eksklusion. Det er på alle måder den ene gruppe optager den anden, sociologisk og biologisk.
Integration betyder noget andet. Her forventes minoriteten ikke at tilpasse sig totalt, men at gå ind i samfundets strukturelle ramme uden at nogen blander sig i deres privatliv. Hver gruppe bidrager ideelt med deres værdier og kulturer, så der til sidst fremstår en helhed med en ny fællesidentitet, samtidig med at hver gruppe bevarer dele af egen identitet. Målet er dannelse af nye sociale strukturer med en gensidig afhængighed mellem grupperne.
Helen Krag konstaterer, at Danmark har et Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og også integrationsråd, men der er bestemt ikke tale om, at alle politikere antager, at der er lige vilkår mellem traditionelle danskere og flygtninge og indvandrere. Hertil må man jo så føje, at der bestemt heller ikke er enighed i befolkningen generelt og mange har vanskeligt ved at forholde sig til mere nuancerede synspunkter.
To grundholdninger
Meget firkantet – og måske for forenklet i forhold til bogens indhold – kan man sige, at der er to grundholdninger, når det gælder sameksistensen mellem majoritet og minoritet: Homogenitet som mål eller pluralisme som mål.
Meget ofte, men naturligvis ikke altid, har ønsket om homogenitet den basis, at minoriteter ses som potentielle fjender, som må holdes i stramme tøjler og midlerne er enten assimilation eller segregation.
Er pluralisme målet, accepteres minoriteter som en del af samfundet med en reel ligeret. Her er politikken så integration og pluralisme. Men, som nævnt er det et meget forenklet billede. Der kan være forskellige ideologier og delmål af mere materiel karakter, som betyder, at politikken ikke er og nok aldrig kan blive entydig – uanset hvor stærkt ønsket er fra nogle politikere og nogle befolkningsgrupper.
Det er naturligvis en personlig holdning hos anmelderen, men ser man både historisk og kulturelt på udviklingen ser det ud til, at kreativitet, forskning og udvikling trives bedst i samfund, der ikke er for nationalistiske og ikke for homogene, men giver rum til pluralisme og tolerance.
Ret og politik
Det afsluttende temakapitel ”Minoriteters rettigheder” kommer bredt omkring historisk og juridisk. Gennemgangen viser at organisationer og stater er enige om at den nyere tids indvandrere i prinicippet ikke kan betragtes som nationale mindretal. Forfatteren peger på, at et stigende antal indvandrere truer de moderne og postmodernes staters demokratiske grundlag, fordi de ofte ikke er statsborgere i de stater, hvor de bor. Det kan være et problem, når indvandrere ikke er borgere på samme niveau som majoriteten i samfundet.
Alene dette kapitel er værd at læse, for de, der nu skal arbejde med forslaget om, at også Danmark giver mulighed for dobbelt statsborgerskab.
Forskning og hverdag
”Mangfoldighed, Magt og Minoriteter” er et glimrende eksempel på forskning, der grundigt og nærværende er relevant for hverdagen i samfundet her og nu. Den er beundringsværdig klart disponeret og skrevet i et sprog – meget tæt på en engagerende mundtlig forelæsningsform - som gør bogen tilgængelig for alle interesserede. Teorier, ideer og sammenhænge bliver præsenteret på en måde, så hver læser kan danne sig sin egen mening og se dem i lyset af sin egen erfaring.
Meget naturligt tales i bogen om begrebet sameksistens mellem majoritet og minoritet – og man kommer til at tænke på Piet Heins klare mening om den sag: ”Co-existence or no existence!”
”Mangfoldighed, Magt og Minoriteter”;
Forlaget Samfundslitteratur, 2007.
237 s., hft., omfattende litt.liste, begrebsregister
Kr. 278, inkl. moms, bogklubpris kr. 265, inkl. moms.
ISBN 978-87-593-1208-7.
”Mangfoldighed, magt og minoriteter” handler om de mange, væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår.
Bogens røde tråd og minoritetsforskningens centrale nerve er det asymmetriske forhold mellem en dominerende og en mindre dominerende kultur og politik.
Forfatteren, cand.phil. og mag. Helen Krag, ph.d. er ekstern lektor ved Afdeling for Minoritetsstudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet. Hun vandt Danmarks største faglitterære pris i 2005 med sit manuskript til denne bog.
Helen Krag fortæller i indledningen om, hvordan hun selv, hendes forældre og bedsteforældre har levet som flygtninge og gjort sig egne minoritetserfaringer.
Bogen er ikke en videnskabelig afhandling, men en lærebog, der henvender sig til studerende ved mellemlange og højere uddannelser med interesse for verdens minoriteter og minoritetsteorier. Men den er klart en af den slags lærebøger, som også den interesserede læser uden for læreanstalterne vil kunne få viden, indsigt og glæde ved at sætte sig ind i denne bogs stof. Ikke mindst mennesker, der i deres virke er tæt på mangfoldigheden i dagens samfund, vil kunne opnå større indsigt i væsentlige temaer omkring minoriteter – og magt.
”Mangfoldighed, Magt og Minoriteter” er opdelt i otte overordnede kapitler eller temaer: 1. Indledning, hvor begreberne præsenteres; 2. Minoriteter: Definitioner og kategorier (hvor det viser sig, at det ikke er så ligetil at definere minoritetsbegrebet); 3. Orden. Nationen og andre normsystemer; 4. Udgrænsning, som er et af de vigtigste temaer at beskæftige sig med, når det handler om minoriteter; 5. Racisme; 6. Minoritetsidentitet; 8; Minoriteters rettigheder.
Hvert kapitel er igen logisk og klart opdelt. Hvert temakapitel afsluttes med opsummerende bemærkninger og desuden forsynet med forslag til supplerende læsning.
Om det politisk korrekte
I hvert temakapitel præsenteres forskellige teorier – klart og tydeligt – og tankegange, også dem, der peger i forskellige retninger, så de på den måde diskuterer med hinanden.
Der tilbydes – i modsætning til så mange andre fagbøger – ingen færdige løsninger, men den viser, hvilke veje, der fører hvorhen. Bogen anviser ej heller retningslinier for politisk adfærd. Ved at se på handlemuligheder, kan hver læser træffe sine egne valg. Men, der er en god diskussion om, hvordan begrebet at være ”politisk korrekt” kan udvikle sig.
En tilgang, der glæder denne anmelder er, at forfatteren i høj grad arbejder tværfagligt og inddrager teoridannelser fra flere fagområder. Dels giver dette en sådan bog en større legitimitet og tyngde dels vil det tiltrække læsere fra flere fagområder, der på denne måde får et fælles sprog til kreativ videreudvikling.
Ud over det tværfaglige og flerfaglige aspekt har forfatteren i sit arbejde bevidst været relationel og har set på de mange former for relationer, minoriteter indgår i. Der er taget hensyn til det dynamiske i relationerne og det er virkelighedsorienteret.
Der er mange minoriteter
Der er andre minoriteter end de etniske og selv om hovedvægten er på de etniske minoriteters forhold behandles også andre, sociale minoriteter. Der fokuseres ikke alene på Danmark, men det er en styrke for bogen at minoritetsspørgsmålet ses i både den lille, den store, den historiske og den aktuelle sammenhæng. Historien er god at tage ved lære af. Det skal fremhæves, at denne bog primært handler om minoriteter i demokratiske samfund, men der er mange gode historiske henvisninger, som man kan få forstand af.
Det vises med både aktuelle og historiske eksempler, hvordan der opstår forskellige former for tavshed og fortielse omkring minoriteters eksistens – og det er ikke kun majoriteten, der tier, det gør minoriteterne også selv undertiden. Man taler så om tavshedens sammensværgelse. Det er oprindeligt et psykoanalytisk udtryk, men kan i høj grad anvendes også i arbejdet med minoriteter.
Udgrænsning
Begrebet udgrænsning er relativt nyt på dansk, men bruges i stigende grad i forbindelse med minoriteter. Det kommer fra det tyske ”Ausgrenzung”, der betyder ”at anbringe nogen uden for grænsen” – både ordret og i overført betydning. Det ligner to andre begreber: ”Eksklusion” – udelukkelse og ”marginalisering” – at flytte nogen eller noget til kanten eller ud i margen, uden dog at være helt det samme.
Det er bl.a. her magtbegrebet kommer ind. Der er nogen, der har magt til at definere sine egne grænser på en sådan måde, at andre kan have vanskeligt ved at komme ind. Det er igennem sådanne processer, minoriteter bliver til som minoriteter. Det er en kategoriserings- og definitionsproces, siger forfatteren, der skelner mellem os og de andre. Videre forklarer Helen Krag, at udgrænsning ikke er det samme som diskrimination, om end der er en sammenhæng i den forstand, at e række undersøgelser viser, at de fleste minoriteter er kulturelt, socialt og økonomisk dårligere stillet end majoriteten i samfundet. Diskriminationen er handleniveauet i processen.
(Se også: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=32747&kat=27)
Demokrati, nationalisme og minoriteter
I bogen citeres bl.a. Uffe Østergaard, som skriver, at det moderne minoritetsproblem er opstået med nationalismen. Multinationale imperier, som var reglen før de moderne nationalstater opstod omkring år 1800 var ligeglade med, om deres indbyggere tilhørte mange forskellige kulturer og talte forskellige sprog, blot de var loyale over for herskeren og betalte deres skat. Den nationale stat derimod forudsætter fælles nationalitet og har derfor enten benægtet minoriteternes eksistens eller forsøgt at afskaffe dem.
Det vil sige, at flertalsstyret skubber grupper, der ikke identificeres med de overordnede normer ud i margen. Det er jo spændende betragtninger, når man tænker på de – nødvendige – bestræbelser på at få fx et endnu tættere internationalt samarbejde via bl.a. EU.
Assimilation eller integration
Både i den brede debat, som foregår via f.eks. læserbreve og blogindlæg og i den politiske debat på Tinge og andre steder, ser det ud til, at man har meget vanskelig ved at sondre mellem om man ønsker minoriteterne assimileret eller integreret – hvis man ikke har mere rabiate holdninger. Denne sondring tager forfatteren også fat på i bogen.
Assimilation betyder, at man anser statens dominerende kultur som naturlig og overlegen og tilstræber homogenitet. Det vil sige, at minoriteten må opgive sin egen kultur og identitet. Det forudsætter dog også, at den majoritet, der har definitionsmagten er villig til at optage minoriteten i helheden. Ellers taler vi om eksklusion. Det er på alle måder den ene gruppe optager den anden, sociologisk og biologisk.
Integration betyder noget andet. Her forventes minoriteten ikke at tilpasse sig totalt, men at gå ind i samfundets strukturelle ramme uden at nogen blander sig i deres privatliv. Hver gruppe bidrager ideelt med deres værdier og kulturer, så der til sidst fremstår en helhed med en ny fællesidentitet, samtidig med at hver gruppe bevarer dele af egen identitet. Målet er dannelse af nye sociale strukturer med en gensidig afhængighed mellem grupperne.
Helen Krag konstaterer, at Danmark har et Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og også integrationsråd, men der er bestemt ikke tale om, at alle politikere antager, at der er lige vilkår mellem traditionelle danskere og flygtninge og indvandrere. Hertil må man jo så føje, at der bestemt heller ikke er enighed i befolkningen generelt og mange har vanskeligt ved at forholde sig til mere nuancerede synspunkter.
To grundholdninger
Meget firkantet – og måske for forenklet i forhold til bogens indhold – kan man sige, at der er to grundholdninger, når det gælder sameksistensen mellem majoritet og minoritet: Homogenitet som mål eller pluralisme som mål.
Meget ofte, men naturligvis ikke altid, har ønsket om homogenitet den basis, at minoriteter ses som potentielle fjender, som må holdes i stramme tøjler og midlerne er enten assimilation eller segregation.
Er pluralisme målet, accepteres minoriteter som en del af samfundet med en reel ligeret. Her er politikken så integration og pluralisme. Men, som nævnt er det et meget forenklet billede. Der kan være forskellige ideologier og delmål af mere materiel karakter, som betyder, at politikken ikke er og nok aldrig kan blive entydig – uanset hvor stærkt ønsket er fra nogle politikere og nogle befolkningsgrupper.
Det er naturligvis en personlig holdning hos anmelderen, men ser man både historisk og kulturelt på udviklingen ser det ud til, at kreativitet, forskning og udvikling trives bedst i samfund, der ikke er for nationalistiske og ikke for homogene, men giver rum til pluralisme og tolerance.
Ret og politik
Det afsluttende temakapitel ”Minoriteters rettigheder” kommer bredt omkring historisk og juridisk. Gennemgangen viser at organisationer og stater er enige om at den nyere tids indvandrere i prinicippet ikke kan betragtes som nationale mindretal. Forfatteren peger på, at et stigende antal indvandrere truer de moderne og postmodernes staters demokratiske grundlag, fordi de ofte ikke er statsborgere i de stater, hvor de bor. Det kan være et problem, når indvandrere ikke er borgere på samme niveau som majoriteten i samfundet.
Alene dette kapitel er værd at læse, for de, der nu skal arbejde med forslaget om, at også Danmark giver mulighed for dobbelt statsborgerskab.
Forskning og hverdag
”Mangfoldighed, Magt og Minoriteter” er et glimrende eksempel på forskning, der grundigt og nærværende er relevant for hverdagen i samfundet her og nu. Den er beundringsværdig klart disponeret og skrevet i et sprog – meget tæt på en engagerende mundtlig forelæsningsform - som gør bogen tilgængelig for alle interesserede. Teorier, ideer og sammenhænge bliver præsenteret på en måde, så hver læser kan danne sig sin egen mening og se dem i lyset af sin egen erfaring.
Meget naturligt tales i bogen om begrebet sameksistens mellem majoritet og minoritet – og man kommer til at tænke på Piet Heins klare mening om den sag: ”Co-existence or no existence!”
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
