Af Knud Abildtrup
ALLERØD: Som en af de første kommuner valgte Allerød i marts 2009 at oprette et kommunalt site - en såkaldt side - på det stadigt mere brugte sociale netsted, Facebook.
Og i dag er der faktisk 292 borgere - formentlig fortrinsvis fra Allerød - der løbende følger med i stort og småt fra den lokale, kommunale verden, hvor den nordsjællandske kommune dermed gør sig gældende i den løbende landvinding af sociale medier - også kaldet web 2.0.
27. marts 2009 lød den første nyhed, at kommunen gik med i Green Cities, og siden har folk kunnet følge nyheder om koncerter, svømmekampagner, jubilæumsoptog og slægtsforskning - kommunikation fra de kommunale kontorer, der på den måde når ud til brugere, der nu får hips fra kommunen, når de alligevel tjekker deres startside, betror sig til Facebook-venner og kommenterer stort og småt.
Og ligesom gamle skolekammerater, ex-kærester og fjerne mostre får også Allerød Kommune - som er navnet på Facebook-sitet - kommentarer og opadvendte tommelfingre til sine nyheder og tilkendegivelser, som når beskæftigelsesprojektet for udviklingshæmmede 'Glad mad' får fire positive kommentarer og andre glæder sig over en nem måde at profilere byrådskandidater på op til kommunevalget, at man komme og få presset sine æbler til saft gratis på biblioteket, - eller en (formodentlig) ansat er glad for en annonceret lukkedag og dermed fridag.
Den glade mad er iøvrigt suppleret med en film, der er gjort nemt tilgængelig på YouTube - se blot.
- På Facebook kan vi komme ud med alle de meddelelser og nyheder, som hverken passer til pressemeddelelser eller til vores hjemmeside. Og når alternativet er at indrykke store annoncer i lokalbladene for at gøre opmærksom på f.eks. lukketider, så er der jo også penge at spare ved at benytte Facebook, siger pressechef Jesper Holdflod fra Allerød Kommune til Politiken.
At det også kan lade sig gøre at søge efter kontorelever, lade borgerne indsende fotos af rådhuset og anoncere næste storskraldsindsamling er oplagt.
Alle med en Facebook-profil kan blive 'fans' - som nu også denne skribent.
På spørgsmålet, om der er grund til at bruge værdifulde ressourcer på en kommunal indsats, lyder et svar fra firmaet Komfo, der har specialiseret sig i Facebook, at det dels gælder om klart at definere, om det handler om at øge borgerservice, en øget borgerinvolvering eller mere direkte demokrati i kommunen. Dels om indstsen også vil være i overensstemmelse med kommunens grundlæggende værdier.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.