ALLERØD: - Der er ingen tvivl om, at vi står over for store udfordringer i de kommende år. Derfor har vi også måttet justere på kommunens servicetilbud. Heldigvis har Allerød med landets trediebedste serviceniveau muligheder for at skrue en lille smule på serviceknappen uden at det rykker ved, at vi stadig ligger helt i top blandt landets kommuner, siger borgmester Erik Lund, K, ifølge Allerød Nyt om forliget om budget 2010-2013.
Et enigt Allerød Byråd er med i forliget, der indebærer besparelser på knap 27 mio. kr. i 2010. Der spares mange steder, bl.a. hentes der 2,7 mio. kr. på merindskrivning af børn i institutionerne, madordningen udskydes til 2011, og udgiftsniveauet på det specialiserede socialområde fastfryses, hvilket giver en besparelse på 4,5 mio. kr.
Skolernes svømmeundervisning begrænses, og børn der skal begynde i 4. klasse efter ferien tilbydes pasning i SFO i sommerferien. På Forvaltningens lønbudget spares i alt 3,25 mio. kr. i 2010.
På den baggrund er partierne enige om en fire-årig aftale med en lang række anlægsinvesteringer på programmet.
Når det gælder fremtiden, har forligspartierne bedt forvaltningen om at iværksætte en række konkrete analyser til behandling i 2010, med henblik på at opnå besparelser på 30 mio. kr. i 2011.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.