Sådan kommenterer Benny Andersen, næstformand for Socialpædagogerne, den undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som offentliggøres i dag.
SFI-undersøgelsen handler om sammenbrud i anbringelser blandt unge. Den afdækker forholdene for 227 unge mellem 13 og 18 år, som i 2004 fik en ny beslutning om anbringelse. 44 procent af dem har oplevet mellem et og 11 sammenbrud i deres forskellige anbringelser.
- Selvfølgelig kan det ske, at anbringelser går i stykker. Men 44 procent - og op til 11 sammenbrud for et enkelt lille menneske, det skal undgås. Som samfund kan vi undgå det ved at sætte tidligt ind over for sårbare børn. Det er så utrolig væsentligt. Og vi kan undgå det ved at vælge det rigtige tilbud til de unge og støtte dem mere massivt.
Risikoen for sammenbrud øges, hvis økonomiske restriktioner i kommunen gør det vanskeligt at bruge det optimale anbringelsessted. Den øges, hvis den unge har haft to eller flere forskellige sagsbehandlere. Og den øges ved emotionelle problemer hos den enkelte unge.
Derimod mindskes risikoen, hvis der er udarbejdet en handleplan, hvis den unge er enig i anbringelsen, og hvis den unge har været i aflastning inden anbringelsen viser SFI-undersøgelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.