GENTOFTE: Fællesskabet består af alle i en gruppe - også dem der på den ene eller anden måde er anderledes end flertallet. Social inklusion er et grundlæggende menneskesyn, der udfordrer tankerne om fejl og mangler og et menneskesyn, der sætter børnenes forskellige ressourcer i fokus. Kommunen har i projektet 'Social inklusion i dagtilbud i Gentofte Kommune' gjort sig nogle erfaringer, som andre kan gøre brug af:
- Det fireårige projekt om social inklusion har givet os en ny viden om, hvordan vi kan tilrettelægge vores dagtilbud, så alle børn kan trives og udvikle sig optimalt, siger direktør for Børn og Forebyggelse, Torben H.D. Petersen.
Udgangspunktet i social inklusion er, at fokus rettes mere mod, hvad børn og voksne kan - og hvad børn og voksne kan i fællesskab - end mod hvad den enkelte ikke kan. Målet med den inkluderende pædagogik er, at alle føler sig som en del af fællesskabet, og at alle føler et ansvar for hinanden.
Gennem en inkluderende pædagogik og en tidlig indsats styrkes ikke bare de udsatte børn, men også de ressourcestærke børn, som lærer at bruge deres empati og ressourcer på at gøre fællesskabet til et rart sted for alle. Det er også vigtige egenskaber som bl.a. forebygger mobning, når børnene senere skal i skole.
Gentofte Kommune har oprettet otte tilbud i deres dagtilbud, som er mildt specialiserede. Disse tilbud inkluderer børn med Down syndrom, børn med CP, børn med kommunikative udfordringer, børn med emotionelle og ADHD lignende udfordringer samt børn med autisme spektrums forstyrrelser.
Program med blandt andre Peter Bastian
Gentofte Kommune er vært for videnskonferencen Social Inklusion, der afholdes mandag den 2. november for interesserede fagfolk. Emnet for dagen er kommunens erfaringer fra projektet.
Bl.a. Peter Bastian deltager i konferencen med oplægget 'Bastian og Børnene' om 'hvordan vi får overtalt vores små kroniske narcissister til sammen at interessere sig for noget, der er større end de selv er'. I programmet er der indlagt workshops om forskellige erfaringer med social inklusion, så deltagerne selv kan afprøve teorierne i praksis.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.