
Socialminister Benedikte Kiær (K) har i dag bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes hjemtagelser af anbragte børn og unge, oplyser ministeriet.
Det sker dagen efter, at LOS - Landsforeningen af Opholdssteder - har beskyldt kommunerne for massive lovbrud i forbindelse med hjemtagelser.
- Jeg kan ikke acceptere, hvis kommuner hjemtager børn og unge udelukkende for at spare penge og dermed ikke giver den støtte, som de har behov for. Derfor har jeg bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes hjemtagelsessager, så vi kan få klarhed på området. Det er helt centralt, at børn og unge får den støtte, de har behov for, siger Benedikte Kiær.
Ankestyrelsens undersøgelse skal omfatte omkring 100 sager, og styrelsen skal bl.a. vurdere, hvorvidt kommunerne har truffet den rette afgørelse ved at hjemtage barnet eller den unge fra anbringelsesstedet. Herudover skal det undersøges, om kommunerne har haft en samtale med barnet eller den unge, inden der blev truffet afgørelse om hjemgivelse, og om kommunen har vejledt barnet eller den unge i mulighederne for at klage over kommunens afgørelse.
Undersøgelsen skal omfatte sager fra både 2010 og 2011, hvilket giver mulighed for også at følge implementeringen af Barnets Reform. Undersøgelsen vil ligge klar i efteråret 2011.
ka
Foto: http://www.flickr.com/photos/kr4gin/with/405528816/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.