Ankestyrelsen skal vurdere graden af ulovlig konstituering

Roskilde: Det var et ulovligt byråd, der blev konstitueret i Roskilde den 1. december efter kommunalvalget i november. Det er alle partier i byrådet enige om. Så langt så godt. Men efterfølgende er der skabt stor splittelse over alvorsgraden.

Hvorvidt det blot var en ufarlig - og gentagende - procesoptimering for at udvide de stående udvalg eller om der skal oprettes en tilsynssag, er nu blevet en sag for Ankestyrelsen. 

Sagen starter da S, SF, EL, R og V i konstitueringsaftalen for det nye Roskilde byråd havde aftalt, at der skulle være ni medlemmer og ikke syv som hidtil i hvert af byrådets udvalg. Noget som byrådet selv har magten til at ændre.

Udvidelsen sikrede, at flertallet - og de konstituerede partier - kunne sikre sig formandsposten i samtlige udvalg. 

Problemet var blot, skriver SN, at byrådets styrelsesvedtægt på daværende tidspunkt fastslog, at fagudvalgene kun bestod af syv medlemmer.

Udpegningen af de ni medlemmer kunne derfor kun ske under forudsætning af, at byrådets styrelsesvedtægter blev ændret. 

Netop det skete så på efterbevilling, og det er det, der er humlen af det hele. Hvorvidt udvalgene kunne konstitueres med ni medlemmer, når styrelsesvedtægterne ikke tillod det, og at ændringen er sket i forkert rækkefølge. 

En teknikalitet

Under konstitueringsmødet den 1. december, var der under punktet for konstitueringen af udvalgene ikke nogen indsigelser mod udnævnelsen af de ni medlemmer, på trods af, at vedtægterne på det tidspunkt ikke tillod så mange.

Først efter det sidste punkt på dagsordenen spurgte Rasmus Jarlov (K) ind til fremgangsmåden for udvidelsen af udvalgene.

Helt konkret spurgte han, om det var muligt at konstituere sig ud fra nogle vedtægter, der endnu ikke var aftalt.

Hertil svarede borgmester Tomas Breddam (S), at det var en teknikalitet, at det var det "gamle" byråd, der skulle ændre styrelsesvedtægterne, og at udvalgene allerede var godkendt.

Dog lød piben efter sigende anderledes dagen efter, hvor byrådsmedlem Merete Dea (DF) ringede til borgmesteren og spurgte ind til sagen. Her skulle han ifølge hende og brevet til Ankestyrelsen have sagt, at den procedure han havde kørt ved mødet dagen forinden, formentlig ikke ville kunne blive godkendt af tilsynet.  

Han havde derfor forberedt en alternativ proces, hvor de sidste medlemmer i udvalgene først ville blive konstitueret senere. Et alternativ, der kun ville komme på dagsordenen, hvis der var indsigelser mod fremgangsmåden. Noget der ikke skete under punktet og derfor heller ikke kom frem i lyset til konstitueringsmødet.

Almindelig praksis

Til sagen skal det tilføjes, at samme fremgangsmåde og proces før er blevet benyttet i byrådet i Roskilde.

Da størrelsen på de stående udvalg blev ændret fra ni til syv på det konstituerede møde fire år tidligere i 2021, foregik det på præcis samme måde, fremgår det af flertallets udtalelse til Ankestyrelsen. Også dengang uden nogle indsigelser. 

Men "lovbrud kan ikke undskyldes med om oppositionen i kommunen gjorde indsigelser hurtigt nok efter flertallets opfattelse" eller at man har lavet finten en gang før, fremgår det af mindretallets udtalelse til Ankestyrelsen, der tæller Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Lokallisten Roskilde og Dansk Folkeparti.

Siden har flere af byrødderne også kommenteret sagen overfor SN. 

Merete Dea (DF) har fået ondt i maven over, at hun både har været med til at bryde loven i 2021 og 2025 og siger, at hun ikke var vidende om lovovertrædelsen, men at borgmesteren åbenbart har været det. 

Jakob Trolle (RV) siger, at det skal tages til efterretning, hvad Ankestyrelsen siger til sagen, men at han er af den opfattelse, at resultatet ville være blevet det samme blot med mere mødetid. 

Borgmester Tomas Breddam (S) siger, at styrelsesvedtægterne er regler, som byrådet selv har lavet, og som forsøges efterfulgt så godt som muligt. Derudover tilføjer han, at det blev tydeligt deklareret, at der skulle vælges ni medlemmer til hvert udvalg, forudsat at ændringen i styrelsesvedtægten blev godkendt, hvorfor han ser frem til at få Ankestyrelsens rådgivning og vejledning om lovligheden af fremgangsmåden og evt. også, hvordan den fremtidige skal foregå. 

Stor betydning eller samme resultat?

Alvorsgraden af lovovertrædelsen af deres egne styrelsesvedtægter er bestemt også noget, der er uenighed omkring i byrådet.

I mindretallets udtalelse til Ankestyrelsen skriver de, at "det kan have haft meget stor betydning for byrådets sammensætning om byrådet havde været tvunget til at vente to-tre uger længere med at konstituere sig. Det kunne have resulteret i et helt andet bystyre, og derfor er det en meget betydelig lovovertrædelse, der her er tale om. Det er en skærpende omstændighed, at lovovertrædelsen er sket for at tilgodese borgmesteren og byrådets flertal på vegne af oppositionen."

I flertallets udtalelse skriver de, at de er klar over, at "fremgangsmåden under konstitueringen ikke var i overensstemmelse med den i styrelsesloven beskrevne fremgangsmåde", og at den forudsatte ændring af styrelsesvedtægterne blev ændret inden den nye byrådsperiode.

Til sidst, skriver byrådet, at det "vil overlade det til Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt der skal gennemføres et nyt konstituerende møde". 

Hvorvidt der skal konstitueres et nyt byråd eller ej er derfor nu ude af Roskilde byråds hænder. Måske vil det gøre en forskel, og måske har de blot fundet en ny proces.