dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Anna Mee Allerslev (R)
Daniel Hjort, Ritzau Foto

Anna Mee Allerslev betaler nu leje af rådhushal til bryllupsreception

Eftertanke: Københavns beskæftigelses-og integrationsborgmester betaler for privat brug af både rådhushal og kantine hos murerfirma
18. OKT 2017 15.22

KØBENHAVN: Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) lægger sig nu fladt ned og betaler taksten på 65.000 kr. for leje af den store sal på Københavns Rådhus til sin private bryllupsreception i august, skriver Politiken. Lokalet fik hun ellers dengang stillet til rådighed kvit og frit.

Indrømmelsen kommer mere end fem uger efter, at sagen kom frem, og hvor en masse vælgere og en række eksperter kritiserede, at politikere benytter sig af den slags privilegier, andre ikke får.

- Ja, jeg har været for længe om at træffe denne beslutning, men jeg giver kritikerne ret. Jeg har været meget - og nok også for meget - fokuseret på, om reglerne formelt set var overholdt. Men uanset det er det jo ikke rimeligt, at jeg som politiker skal have en mulighed, som andre ikke har. Derfor betaler jeg, siger Anna Mee Allerslev nu til Politiken.

'Det skal ikke hedde sig'
Borgmesteren har hidtil henvist til, at partiernes gruppeformænd for fem år siden mundtligt blev enige om, at Borgerrepræsentationens medlemmer kan leje lokaler uden beregning. Den aftale er i øjeblikket genstand for en eksterne undersøgelse - men den vil Anna Mee Allerslev ikke afvente.

- Jeg meddeler nu økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationens sekretariat, at jeg gerne vil betale de 65.000 kr., og så afventer jeg at få en faktura, fortæller hun.

Ud fra samme argument om rimelighed har borgmesteren også besluttet at betale for sin brug af en kantine hos samarbejdsparterne i et murerfirma, som hun ellers fik stillet gratis til rådighed til en privat fest ved sin 30 års fødseldag.

Lånet af den gratis kantine har borgmesteren ellers hidtil argumenteret for ikke havde noget med hendes borgmestergerning at gøre, men skyldtes, at hun og direktøren for firmaet er 'politiske venner'. Og at det derfor var en rent privat sag.

- Men jeg betaler også for det, fordi det er vigtigt for mig ikke at fremstå som om at jeg har særlige muligheder qua min position, forklarer Anna Mee Allerslev.

84 spørgsmål om brylluppet
Embedsmænd i Københavns Kommune måtte mellem april og august 2017 tage stilling til 84 spørgsmål sendt på mail fra Anna Mee Allerslev (R) i forbindelse med receptionen, fremgår det af en aktindsigt, som BT har fået i Anna Mee Allerslevs mailkorrespondance om sagen.

Mailkorrespondancen afslører, at embedsmændene - udover at skulle tage stilling lavpraktiske ting som kagegafler, vaser, servietter, skåle, buffetfade, bordplan mm. - også blev pålagt at skræddersy arrangementet, så borgmesteren kunne slippe så billigt som muligt.

Budgettet blev derfor nedjusteret med 11.995 kroner kort før selve brylluppet.

Men embedsværket skal ikke bruges på at planlægge en borgmesters private bryllup, siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

- Det er kritisabelt, at man som borgmester bruger embedsapparatet til at bruge ganske meget tid til en lang række detaljer, som den, der holder brylluppet, normalt selv skal sørge for eller betale sig fra. Det er jo et privat anliggende. I sidste instans er den tid, som administrationen bruger på brylluppet noget, som kunne være brugt på andre opgaver, forklarer Bent Greve til BT.

 

Anna Mee Allerslev ønsker ikke at stille op til interview med BT, men har i stedet svaret over email:

’Udgifter til administration og koordinering indgår i min betaling til opsætning af stole, borde, service m.m. Præcis som hvis en virksomhed eller andre skal afholde et arrangement, hvor der også er behov for koordinering. Nu har jeg desuden også betalt for lokaleleje.’

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/anna-mee-allerslev-betaler-nu-leje-af-rdhushal-til-bryllupsreception

GDPR