Antallet af statslige ansatte er steget - kommunalt står udviklingen stille

Det danske arbejdsmarked nægter at blive slået ud af kurs. Antallet af lønmodtagere steg således med 6.600 personer fra marts til april og er dermed igen vokset til et hidtil uset niveau.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik torsdag morgen.

Det seneste år er beskæftigelsen vokset i 10 ud af 12 måneder. I april var 3.023.300 personer i arbejde. Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder arbejdsmarkedet for "én stor succeshistorie".

"Beskæftigelsen har trodset høj inflation, mærkbare rentestigninger og økonomisk usikkerhed", skriver han i en kommentar.

"Sammenlignet med for to år siden, før inflationen for alvor tog fat, og renterne steg, er der 79.000 flere personer i arbejde i dag", tilføjer han.

Udviklingen har det seneste år særligt været drevet af industrien, transportområdet, offentlig administration og videnservice.

Stigning i statslige ansatte

Antallet af beskæftigede i offentlig forvaltning og service steg med 1.000 fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024. Det svarer til en beskeden stigning på 0,1 procent.

Men hvor udviklingen i kommunerne ligger på nul procent, er der i staten sket en stigning på 0,6 procent ift. kvartalet før.

I maj meldte regeringen ud, at den vil skære 1.000 årsværk i den statslige administration fra 2025. I årene efter skal det tal stige og endnu flere statslige arbejdspladser nedlægges.

Under forhandlingerne om kommunernes økonomiaftale kritiserede KL-formand Martin Damm (V), at staten er for langsom til at fjerne bureakrati. 

- Man skal bare huske, at der kommer hele tiden nyt. Jeg ved ikke, om Margrethe Vestager (R) havde stjålet sit citat fra en anden, men hun sagde, at "man fjerner regler med en pincet og tilfører dem med en skovl", sagde Martin Damm.

/ Ritzau/lal