Kulturhovedstad handler om mere end bundlinjen

Rundt i det danske land drømmer flere kommuner om at blive europæisk kulturhovedstad i 2032.

Både Aalborg og Helsingør har planer om at smide deres lod i puljen og afsat henholdsvis 3 mio. kr. og 2,2 mio. kr. i 2026 til selve ansøgningen, som skal indsendes til efteråret. Også Odense og Næstved kommuner flirter med idéen om at kunne kalde sig for europæisk kulturhovedstad.

Men hvad får en kommune egentlig ud af det – og er det pengene værd?

Økonomien er ikke til at regne med

Ifølge Louise Ejgod Hansen, kulturforsker ved Aarhus Universitet, er svaret komplekst, fordi alting ikke kan gøres op i kroner og øre. 

Og økonomien er noget af det sværeste at måle, fordi mange faktorer spiller ind:

- Return on investment-beregninger tager ikke højde for, hvad pengene ellers kunne være brugt på eller for de negative effekter. Turisme kan fortrænge andre besøgende, og nogle borgere vælger måske at forlade byen i de periode, hvor der er flest arrangementer, forklarer hun og tilføjer:

- De mere nuancerede beregninger er ikke lige så politisk opportune, fordi afkasttal ofte bruges til at legitimere investeringerne.

Ansøgningen starter udviklingen

Men der er helt klart noget at vinde, fortæller Louise Ejgod Hansen.

- En kommune kan bruge det at være kulturhovedstad til at løfte kulturlivet og det fællesskab, der er om kultur, siger hun og påpeger, at der også sker et bredere løft af, hvad der kan lade sig gøre i en kommune.

- At samle kræfterne og sige, “nu gør vi noget særligt ud af det”, gør ikke kun noget for borgerne og turisterne, men også for alle de aktører, der er involveret i projektet.

Selv hvis en kommune ikke kommer længere end til ansøgningsprocessen, er det ikke spildt arbejde eller penge.

- Al erfaring viser, at også de byer, der ikke får titlen, sætter gang i en udvikling. Der opstår netværk, partnerskaber og nye idéer. Selv hvis man ikke vinder, får man lyst til at arbejde videre med det, påpeger hun.

Effekter på den lange bane

Især den lokale opbakning og sammenhængskraft har vist sig at have stor betydning for en kulturhovedstads succes, fortæller Louise Ejgod Hansen:

- De kulturhovedstæder, der har været mindst succesfulde, er dem, hvor det meget bliver en eventbaseret købekultur. Altså man køber en masse ind, som rykker ind lige præcis i det år, fordi der er penge, og så forsvinder det igen bagefter.

På trods af at der ikke er lavet undersøgelser af, hvordan langtidseffekterne er for tidligere kulturhovedstæder, kan hun hurtigt udpege en række tiltag, som lever i bedste velgående i Aarhus Kommune, der var kulturhovedstad i 2017.

- Der er projekter, festivaler og samarbejder, som udspringer af Aarhus Kulturhovedstad. Der kom en ny generation af kulturproducenter og kulturledere ud af det, forklarer hun.

Konkret fremhæver hun blandt andet projektet Kulbroen i Aarhus Sydhavn, som blev igangsat under kulturhovedstadsåret, og en baby-dansefestival på teateret Bora Bora, der fortsat afholdes hvert andet år.

Alle kan blive kulturhovedstad

Louise Ejgod Hansen forklarer, at man også kommer længst, hvis man får flere kommuner med i samarbejdet om kulturhovedstaden, bl.a. som Aarhus Kommune gjorde tilbage i 2017, hvor hele regionen var med.

Og det leder hende til en vigtig pointe: Alle kan blive kulturhovedstad.

- De fleste danske kommuner ville for så vidt kunne løfte en kulturhovedstad, måske med undtagelse af nogle af de helt små ø-kommuner. Men det vil være på meget forskellige præmisser, siger hun.

Budgetterne for kulturhovedstæderne rundt i Europa har også været vidt forskellige, og det handler derfor ikke om, hvor mange penge man bruger, men hvordan man bruger dem, forklarer hun.

Ansøgningsfristen for den foreløbige udvælgelsesfase er den 5. oktober.