Udenlandske elever kommer ikke for tidligt i almenklasserne, lyder det fra udvalgsformænd i to københavnske vestegnskommuner.
Både formanden for Ishøjs børne- og undervisningsudvalg, Kasper Bjering Søby Jensen (S), og partifællen Flemming Østergaard Hansen, der er formand for Rødovres børne- og skoleudvalg, gør i fagbladet Folkeskolen klart, at der trods et boom i antallet af nytilkomne udenlandske elever, og at kommunerne derfor har måttet oprettet markant flere modtageklasser, ikke er et problem.
- Jeg har aldrig hørt, at det skulle være et problem, at elever i modtageklasserne bliver udsluset før tid, siger Flemming Østergaard Hansen, mens Kasper Bjering Søby Jensen erklærer, at han har "tillid til, at skole og administration enten løser det forsvarligt eller melder tilbage til det politiske niveau om behov for at oprette yderligere klasser.”
De to politikere reagerer på et opråb fra formænd i flere lokale lærerkredse på den københavnske vestegn, som over for Folkeskolen beretter, at skoler i mange tilfælde bliver nødt til at udsluse eleverne til de almene klasser, før eleverne er klar. Det sker ifølge dem for ikke at overskride klasseloftet, i takt med at der kommer flere nye udenlandske elever.
- Der kommer børn ud i de almene klasser, hvis sproglige forudsætninger kan være meget langt fra at kunne deltage i den ordinære undervisning, hvor vi efterlyser flere tolærerressourcer, idet opgaven er ud over almindelig undervisningsdifferentiering, siger fx formand i Ishøj Lærerforening Kris Kolbjørn Nielsen til fagbladet.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










