TØNDER: Det forældrepar, der i begyndelsen af juli bortførte deres tvangsfjernede søn fra sygehuset, vil snart blive udleveret til Danmark. En dommer i den tjekkiske by Brno har netop sagt god for overførslen.
Forældrene kommer til Danmark i løbet af 10 dage, har dommer Jaromir Papirnik oplyst til det tjekkiske nyhedsbureau CTK. Dommeren fortæller også, at forældrene er indforstået med udleveringen, skriver Ritzau.
Sagen om spædbarnet Thor fik stor medieomtale, da forældrene fjernede barnet fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg 3. juli. Myndighederne havde bestemt, at barnet skulle tvangsfjernes, fordi forældrene er misbrugere.
Flugten stod på 13 dage, før forældrene blev anholdt på gaden under indkøb i Brno i Tjekkiet. Det skete uden det store drama. Det var farens sorte Audi 100, der førte tjekkisk politi på sporet af forældrene. Thor blev efterfølgende indlagt på et tjekkisk hospital og er siden hentet hjem til plejeforældre i Danmark.
Syd- og Sønderjyllands Politi forbereder nu en straffesag mod forældrene. Sigtelsen drejer sig om den paragraf, der giver straf for at fjerne et barn fra den, der har forældremyndigheden. Det har før resulteret i domme på ubetinget fængsel i flere måneder.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.