Bæredygtig idrætsarkitektur - energiske faciliteter

Af Paul Hegedahl

Vibeke Grupe Larsen:
'Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur',
Billedresearch: Vibeke Grupe Larsen, Lars Hjorth Bærentzen, Inger Saxtorph;
Lokale- og Anlægsfondens skriftrække, København 2009.
96 s., hft., 20 x 27 cm., mange fotos, fyldige noter, lister over litteratur og links.
Kr. 60,00 inkl. moms.
Bogen kan bestilles på e-mail [email protected], telefon 3283 0330 eller ved at skrive til Lokale- og Anlægsfonden, Kanonbådsvej 12 A, 1437 København K.
ISBN 978-87-989966-6-8.

Kan downloades gratis fra
http://www.loa-fonden.dk/media/32036/energiskefaciliteterweb.pdf

Der har for længe været en mangel på viden om bæredygtig idrætsarkitektur. Derfor har Lokale- og Anlægsfonden stillet sig i spidsen og blandt en række andre initiativer indenfor bæredygtig idrætsarkitektur bedt arkitekt Vibeke Grupe Larsen se nærmere på en række danske byggerier med bæredygtige elementer samt eksempler på bæredygtig idrætsarkitektur i udlandet.

Resultatet er udgivelsen af den første danske bog om bæredygtig idrætsarkitektur. Bogen "'Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur' gennemgår en række danske byggerier med bæredygtige elementer samt nogle af de mest spændende udenlandske projekter.

Bæredygtige idrætsbyggerier kan antage mange former. Det kan være et stort anlagt og verdensberømt byggeri som det olympiske svømmestadion Water Cube i Beijing, men det kan også være en mere beskeden tennishal med vægge af halm, som det kan ses i den lille jyske by Humlum nær Struer.
De to eksempler viser mulighederne i bæredygtige konstruktioner og brug af nye byggematerialer i idrætsbyggeri på alle niveauer.

I sit forord skriver Hans Toft, formand for Lokale- og Anlægsfonden: ' Lokale- og Anlægsfonden har siden sin oprettelse søgt at sætte en fremadrettet dagsorden, når det gælder frembringelse af nye og anderledes faciliteter til idræt, kultur og fritid. Der er i Fondens arbejde fokus på funktionalitet og arkitektur, som skaber nye udfoldelsesmuligheder og inddragelse af nye brugegrupper.'

Nye materialer og arkitektonisk nytænkning er springbrættet for Lokale- og Anlægsfondens satsning på bæredygtighed i idrætsbyggeri. Kravene til bæredygtighed kan bruges som et udfordrende og spændende afsæt for byggeriet i idrætsverdenen.

Der er stærkt behov for helhedstænkning
Resultatet, der fremlægges i denne publikation, er en grundig gennemgang af de danske og udenlandske byggerier. Forfatteren konkluder, at hvis bæredygtighed skal implementeres succesfuldt i dansk idrætsbyggeri, er der er stærkt brug for helhedstænkning.

Den store udfordring ligger i at integrere de bæredygtige metoder og at få byggeriets partnere - brugere, bygherrer, planlæggere, arkitekter og ingeniører - til at indgå i et ligeværdigt og kreativt samarbejde. Lykkes det er mulighederne for at opnå et bæredygtigt projekt, der tager hensyn til miljø, mennesker og økonomi i højere grad til stede.

Indholdet
Det veldisponerede - og virkelig fremragende illustrerede indhold - er bygget op således:

Forord

Bæredygtighed i idrættens bygninger og anlæg - hvori består udfordringerne

Begrebsafklaringer

Byggeri og ressourceforbrug

Idrættens CO2 -aftryk

Strategier for bæredygtig planlægning, programmering, formgivning
og anvendelse af idrætsbyggeri

Eksempler på indtænkning af bæredygtighed i nyere danske idrætsbyggeri

Bud på alternative og nyskabende (helheds)løsninger

Nye perspektiver og visioner for bæredygtighed inden for idrættens anlæg

Noter

Litteratur og links

Om forfatteren
Arkitekt maa Vibeke Grupe Larsen (1961-), vglchp, er cand arch. fra, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 og Bachelor of Architecture, School of Architecture and Environmental
Design, California Polytechnic State University, US, 1987.

Vibeke Grupe Larsen har videreuddannet sig på IT Universitetet - masters studier, design, kommunikation & medier; Byøkologi & Miljørigtig Projektering, Arkitektskolen i Aarhus og CAD, Photoshop, Microstation etc. Hun var leder af Task force vedrørende Miljø & Arkitektur, Akademisk Arkitektforening, København (1999-2009), medlem af Akademisk Arkitektforening - maa samt af UIA Work program Sustainable Architecture og af WGESA, Work Group on Environmental and Sustainable Architecture, ACE Architecture Council of Europe, Bruxelles.

Hvad er bæredygtig arkitektur
Akademisk Arkitektforening definerer i sin miljøpolitik bæredygtig arkitektur således

• Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser

• Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde for eftertiden

• Løsninger skal være fleksible

• Konstruktioner skal optimeres

• Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende

• Byggematerialer bør være sunde med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering

• Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser.

Vibeke Grupe Larsen skriver i denne sammenhæng, at indsatsen indtil nu inden for byggeriet i Danmark ikke har været særlig synlig, ej heller i idrætsbyggeriet, uanset at udnyttelsen af potentialerne ligger lige for i netop denne bygge- og anlægskategori - både inden for det socialt bæredygtige og miljømæssigt bæredygtige felt.

Det nødvendige tværfaglige samarbejde i fremtiden
Et bæredygtigt idrætsbyggeri kan siges at være et byggeri, der byder på helt nye æstetiske og funktionelle arkitektoniske løsninger, der tager hensyn til både miljøet, sociale omgivelser og de  økonomiske forudsætninger samt de brugere, der skal benytte byggeriet til idræt, leg og glæde.

Forfatteren skriver, at når så forskellige aspekter går op i en syntese, hvor ingen af dem fjernes, uden det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet: 'Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en integreret designproces mellem rådgiverne. Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelige forståelsesramme samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og nye viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg.'

Det lyder jo overbevisende rigtigt. Bygherrer og andre involverede parter har efter anmelderens mening en meget stor del af ansvaret for, at denne nødvendige dialog og dette afgørende samarbejde etableres og opmuntres.

Vejen ad hvilken
Der er stadig en række barrierer for virkelig bæredygtigt byggeri, som er årsag til, at vi - efter forfatterens mening - på nuværende tidspunkt ikke har mange helhedsorienterede bæredygtige byggerier i Danmark. Hun skriver: Der mangler

Krav

Efterspørgsel

Incitamenter

Viden

Erfaringer

Klar terminologi

Demonstrationer og foregangsprojekter

Penge

Totaløkonomiske redskaber

Prioritering af bæredygtigt byggeri fra offentlig side

Koordinering i offentlige systemer

Hertil kommer fagkulturelle aspekter, der har betydning for samarbejdsprocesser omkring tilblivelse og realisering af bæredygtige bygninger.

I denne publikation beskrives 'vejen ad hvilken' ikke mindst til inspiration for den offentlige sektor.

Hans Toft slutter sit forord således: 'I de kommende år ønsker vi fortsat i Lokale- og Anlægsfonden at vise nye veje, der kan inspirere brugere, bygherrer, ingeniører og arkitekter til at tage udfordringen om helhedsbaserede løsninger op. Én af bogens pointer er, at det kun lader sig gøre, hvis der arbejdes på tværs af sektorer og faggrænser. Hermed er denne opfordring givet videre. Vi håber, at bogen kan bidrage til en forståelse af, at bæredygtighed ikke kun angår klimaet, men os alle.'

Hertil skal føjes, at ethvert fremtidigt idrætsbyggeri vil have særdeles stort udbytte af, at alle implicerede parter inden den endelige projektering gennemlæser og drøfter denne publikation. I øvrigt vil en række andre byggerier inden for kultur og fritid også kunne blive inspireret af 'Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur'.

PS: Omslaget trykt på stenpapir
Omslaget til 'Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur' er trykt på papir, lavet af sten og ikke af træmasse, som normalt bruges til papir. Stenpapiret kaldes ScandiROCK og består i overvejende grad af kalciumkarbonat, som naturligt forekommer i kalkholdige aflejringer som fx kalksten, mergel eller kridt. Papiret er vugge til vugge-certificeret og kan indgå fuldstændigt i det biologiske kredsløb

Supplerende links
http://www.arkitekturnet.dk/uddannelse/0002vgl.htm
Vibeke Grupe Larsen: 'Arkitektuddannelsens væsen'.

http://www.arkitekturnet.dk/leder/0108leder.htm
Vibeke Grupe Larsen: 'Tilbagesyn på FREMSYN - og fremsyn.........'

http://www.fbbb.dk/Default.asp?ID=1638
Vibeke Grupe Larsen: 'Er arkitektur en barriere for krav om energibesparelser? Er krav om energibesparelser en barriere for arkitektur?'