Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) overtager efterforskningen af sagen om mulig bestikkelse i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.
Sagen har hidtil været efterforsket af Midt- og Vestjyllands Politi. Men på grund af sagens kompleksitet og omfang bliver den nu overtaget af Bagmandspolitiet, som SØIK kaldes i daglig tale. Sagen drejer sig blandt andet om en række indkøb, tjenesteydelser og kontrakter, der er foretaget og indgået af medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
På den baggrund er fem personer blevet anmeldt til Midt- og Vestjyllands Politi for blandt andet bestikkelse. Bagmandspolitiet kan ikke udtale sig om, hvornår sagen er færdigefterforsket, fremgår det af meddelelsen. Det er tidligere blevet oplyst, at to af de fem anmeldte i sagen er tidligere civilt ansatte hos Forsvarets Ejendomsstyrelse. Anklagen drejer sig om et beløb på 1,8 mio. kr.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.