Der vil ifølge fremskrivninger mangle omkring 13.000 uddannede lærere i folkeskolen i 2030, og derfor er det stærkt bekymrende, at blot fire ud af ti lærerstuderende har folkeskolen som førsteprioritet i arbejdslivet.
Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, forskningschef hos VIA University College i Aarhus, efter en ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds.
- Vi ved, at lærernes kvalifikationer isoleret set er meget betydningsfulde for ikke bare elevernes faglige udvikling, men også deres trivsel.
Respondenterne i undersøgelsen angiver forskellige årsager. Nogle har ikke fået tilstrækkelig vejledning i praktikken. Andre har ikke følt sig som en del af lærerfællesskabet på den skole, de har været i praktik på.
Andreas Rasch-Christensen siger, at det for mange kan være et praksischok at komme ud i virkeligheden.
- Nogle oplever en folkeskole, der er meget presset, og så tænker de, at det bliver svært.
Han påpeger også, at lærerstuderende har en klar forventning om at komme ud og fokusere på forskellige fagligheder - de skal være matematiklærere eller musiklærere eller dansklærere.
- Og hvis de så føler, at de primært er socialpædagoger, er der et misforhold mellem forventninger og den praksis, de møder, siger han.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fulgt de lærere, der blev uddannet i 2015, i fem år. Her var konklusionen, at der fem år senere var seks ud af ti, der arbejdede i folkeskolen. De andre arbejdede på private grundskoler, var ikke i job eller var helt uden for grundskoleområdet.
Andreas Rasch-Christensen nævner også en række andre tal, der vækker bekymring. Eksempelvis er der et frafald på 35-45 procent på læreruddannelsen.
Det er egentlig, mener han, en god ting, at læreruddannelsen er mangfoldig og kan få den uddannede mange forskellige steder hen. Men med den aktuelle udvikling er det et problem for folkeskolen.
- Så det er selvfølgelig et bekymrende tal, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
