En svær barndom kan blive til et svært voksenliv, det er nu bekræftet endnu engang af ny forskning fra Rockwool Fonden.
Undersøgelsen har fulgt en halv million danskere frem til 40-års alderen og holdt øje med, hvordan børn, der har været udsat for forskellige belastninger i barndommen, klarer sig senere i livet. Specifikt deres brug af offentlige ydelser på tværs af sundhed, sociale ydelser og retsvæsen.
Det nye ved undersøgelsen er, at den for første gang samler effekten af flere forskellige typer belastninger og dokumenterer sammenhængen mellem dem.
Ordet belastninger dækker over materielle afsavn, tab eller risiko for tab og belastede familiedynamikker. Det sidste kan være skilsmisse, psykisk sygdom i familien, forældre med misbrugsproblemer og så videre.
Undersøgelsen viser, at børn der er blevet belastet på tværs af de tre dimensioner, udvikler sig til stor-brugere af offentlige ydelser i voksenlivet.
Deres brug af retsvæsen og sundhedsydelser er tre gange så højt som børn, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Og brugen af sociale ydelser er otte gange højere.
Borgere i Danmark har meget forskellig brug af det offentlige sundhedsvæsen, sociale ydelser og af retsvæsenet, alt efter hvilke typer af belastninger og traumer de har været udsat for i barndommen.
Gruppen til venstre er de ca. 48 procent af børn, som ikke oplever væsentlig familiemæssig eller materiel belastning i barndommen. Hvorimod gruppen til højre er de ca. 3,6 procent af børn, der oplever betydelig og stigende belastninger både materielt og i familiens helbred og familiens sociale forhold – herunder forældres skilsmisse - gennem store dele af deres barndom.
Grupperne i midten er børn, der oplever forskellige former for belastning og traumer i kortere eller længere perioder af barndommen
Kilde: Rockwool Fonden
Muligheder for forebyggelse
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der meget at vinde for samfundet og individet ved at sætte tidligt ind med forebyggelse imod, at disse belastninger bliver langvarige sociale- og sundhedsmæssige problemer.
- Personalet i dagtilbud og skoler kan fx spille en vigtig rolle ved at opdage de børn, der oplever alvorlig stressbelastning i hjemmet. Det giver mulighed for at støtte familien for på den måde at forsøge at forebygge yderligere problemer, siger Signe Hald Andersen, der er interventionschef og forskningsprofessor i Rockwool Fonden.
Resultaterne giver ny viden til de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge:
- Vores resultater understreger behovet for tidlige, integrerede indsatser, der ikke kun har fokus på et bestemt problem, men som adresserer den samlede situation, disse unge kan stå i, når de er vokset op med væsentlige belastninger. Fx kan der være brug for en koordineret indsats på tværs af sundheds-, social- og retssystemerne, for at støtte dem i at komme ind på en mere positiv livsbane,” siger Naja Hulvej Rod, der er leder af Copenhagen Health Complexity Center og professor i epidemiologi ved Københavns Universitet.
Fakta om undersøgelsen
Forskernes definition af forskellige typer belastninger i barndommen:
Ved hjælp af årlige data for alle børnene samt statistiske modeller, der kan finde forskellige mønstre i data på tværs af de forskellige typer af belastninger, identificerede forskerne de fem grupper nævnt ovenfor og vist i figuren.
Disse modeller var baseret på, hvor mange årlige eksponeringer af forskellige typer stressbelastninger eller traumer, barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen på tværs af tre dimensioner:
Materielle afsavn: Korte eller længerevarende perioder med fattigdom i familien og/eller forældrenes langtidsarbejdsløshed.
Tab i familien - eller risiko for tab: Dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom hos forældrene eller en søskende.
Belastet familiedynamik: fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet.
Gruppen med høj belastning i barndommen er fx karakteriseret ved at have oplevet et højt og stigende antal årlige eksponeringer af belastning i alle tre dimensioner.
Forskningsartiklen er udgivet I The Lancet Public Health, d. 13.12.2024 og kan læses her.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
