
- En refusion på 65 procent for alle, der er i aktivering, og 35 pct. for de passive giver risiko for en skævvridning af indsatsen. Det ser vi gerne bedre afbalanceret, advarer KL's formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Erik Nielsen.
Men generelt set har både de ledige og samfundet gavn af kommunernes indsats, mener han.
- Både de ledige og hele samfundet har gavn af, at beskæftigelsesindsatsen og aktiveringen af alle ledige ligger i kommunerne. For kommunerne har en meget stor interesse i at hjælpe de ledige i job hurtigst muligt.
KL afviser derfor LO og DA, der vil have ansvaret for aktiveringen af de ledige fjernet fra kommunerne.
Det er kontanthjælpsmodtagere
- Det er en vild overreaktion fra LO og DA, fordi der er skabt strid om lovligheden af en særlig type aktivering af ledige i Københavns Kommune. Den aktuelle sag handler i øvrigt om aktivering af kontanthjælpsmodtagere, og dermed slet ikke om de ændringer, der betød, at kommunerne overtog ansvaret for de forsikrede ledige.
- Kommunerne gør det faktisk ganske godt. Siden jobcentrene blev skabt, har kommunerne leveret den meget aktive beskæftigelsesindsats, som Folketinget ønsker.
- I jobcentrene har de ledige krav på aktivering ifølge en række minimumsrettigheder, og staten udbetaler refusion ifølge disse aktiveringsregler. Hvis der er kommuner, hvor der er tvivl om, hvorvidt et tilbud følger reglerne eller ej, så skal det selvfølgelig undersøges.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.