dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Billund indfører omdiskuteret ordblinde-indsats i alle folkeskoler

Billund har som den første kommune i landet indført nyt digitalt indsats for ordblinde elever. Minister og videnscenter har tidligere sået tvivl om effekten.
2. DEC 2025 8.58

BILLUND: Som den første kommune i landet har Billund valgt at tilbyde en særlig digital indsats for ordblinde elever i form af programmet Doolexia, som træner hver elev individuelt og hele tiden tilpasser sig elevens niveau, til eleverne fra 4-8. årgang i alle kommunens folkeskoler. 

En undersøgelse fra Vive viste i 2024, at den særlige, digitale indsats Doolexia har en dokumenteret effekt på ordblinde i forhold til andre skolerettede læseindsatser. I Billund deltager ca. 90 elever i indsatsen med et 20-ugers kursus, som startede op i september. Når kurset er slut, kan eleverne fortsat træne i Doolexia-programmet resten af året. 

- Det er ingen mirakelkur, for det kræver stadig hårdt arbejde fra eleverne, og ordblindhed er en livslang udfordring, men vi kan se, at det virkelig rykker noget hos børnene. Men det allerbedste er faktisk, at vi oplever en opblomstring og højere trivsel hos de her børn. De oplever at lykkes og vokser hver eneste dag og tænker "Det her kan jeg godt". Forældrene skriver til Doolexia-lærerne og roser indsatsen. Det har vi simpelthen ikke oplevet før i samme grad, siger Iben Stavnsbo Sørensen, læsekonsulent hos Billund Kommune, i en pressemeddelelse. 

Større effekt end andre værktøjer?

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) har dog tidligere ikke anbefalet værktøjet, da centeret ikke mener, at der er nok dokumentation for, at Doolexia giver en positiv effekt i forhold til andre målrettede indsatser i folkeskolen. 

- I en del tilfælde har kommunerne brug for at intensivere deres indsatser, og skolerne bør tage fagligt stilling til det, de allerede gør, og være bevidste om, at det er nødvendigt med særlig undervisning for elever i risiko for ordblindhed og for ældre elever med ordblindhed. For den gruppe vil det virkelig rykke noget. Vores pointe er, at der ikke i Vive-undersøgelsen er evidens for at sige, at Doolexia-programmet med tilhørende læsning og skoleindsats har større effekt end andre indsatser eller andre undervisningsmaterialer, siger faglig konsulent Anne-Mette Veber-Nielsen til fagbladet Folkeskolen.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afviste i den forbindelse ligeledes at anbefale kommunerne at indføre Doolexia. 

- Det er ikke overraskende, at der kan identificeres en effekt af en fokuseret læseindsats i både skole og fritid, hvor eleverne øver sig på det, de har svært ved. Disse resultater kan også fremkomme ved andre læseindsatser og -metoder. Styrelsen har derfor ikke på nuværende tidspunkt fagligt belæg for at vurdere, om Doolexia er bedre end andre metoder, har ministeren sagt i en folketingssvar. Det skriver fagbladet Folkeskolen.

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/billund-indfoerer-omdiskuteret-ordblinde-indsats-i-alle-folkeskoler

GDPR