POLITISK FORUM 2009: Med stor effekt på CO2-reduktion, en forholdsvis lav udgift og stor villighed i landmandskredse bliver et sats på store biogasanlæg det tunge trumfkort, når regeringen torsdag præsenterer den længe ventede klimapolitik for landbruget
Af Knud Abildtrup
HERNING: Kommunerne har ventet, KL har ventet, naturorganisationerne, brancheorganisationerne har ventet, og offentligheden har ventet.
I morgen bliver det præsenteret: Grøn Vækst-udspilet, som har været et halvt år undervejs, siden det blev lovet fremsat.
PÅ KL-konferencen i Herning, Politisk Forum 2009, fik en række deltagere en forsmag på, hvad der kan vente, da kontorchef i Klimaministeriet, Morten Pedersen, løftede lidt af sløret for, hvilke virkemidler Regeringen vil bruge over for en af de helt store syndere i udslippet af drivhusgasser: Landbruget, der står for 18 pct. af det samlede danske udslip – og en tredjedel af det ikke-kvotebelagte område.
- Den største synergi vil kunne hentes i et mega-sats på biogas, forklarede Morten Pedersen, der talte om de tre store B'er i klimapolitikken: Boliger, Biler og Bønder. Og nu drejede det sig om Bønder.
Allerhøjest effekt på CO2-udslippet vil det have simpelthen at udtage landbrugsjord. Det koster for alvor i erstatninger og vil betyde politisk besværlige eksproprieringer.
Efterafgrøder samt udtagning af vådområder beskrev han også kostbare muligheder med stor effekt. Stor effekt - til billigere penge - ville være virkemidler som færre dyr, afgifter/kvoter (ko-skat, som er teknisk mulig), ændret foder og energiafgrøder, men først og fremmest biogas.
Som et Kinderæg - fem fordele
Af gevinster ved biogassen opregnede han fem fordele, der nærmest gjorde biogas til et klimapolitikkens kinderæg med fem ting på én gang:
* Den afgassede gylle vil erstatte kunstgødning.
* Produktionen af vedvarende energi øges.
* CO2-reduktionen er stor.
* Forbedret driftsøonomi for bedrifterne.
* Miljøet forbedres, når det gældere vandtilstand og lugtgener.
Rammevilkårene beskrev han også som gode:
* Afregningsprisen er forøget – og aftagerne er klar.
* Energi-infrastrukturen er klar.
* Teknologien er klar til biogas – også til forbrænding. Danmark har en god spredning af kraftvarmeværker, derr kan aftage gassen.
* Afsætningen til naturgasnet er mulig – men den nødvendige opgraderingen er dyr.
Barrierer
Udfordringerne for, at biogassen kan blive den store løsning i Grøn Vækst-sammenhæng, listede han også op:
* Den fysiske placering – der er lugtgener ved anlæggene.
* Opstartskapital – lige nu er det svært at finansiere lånene.
* Den gode business case mangler.
* Manglende incitament for opgradering til naturgas.
* Kommunernes rolle i planlægningen – har de kompetencerne, og vil de tage de nødvendige slagsmål for at sætte planer i gang.
Hvad kontorcehefen fra Klimaministeriet endnu ikke kunne afsløre, var hvor stort et sats, de involverede ministerier er blevet enige om, når det gælder biogassen: Hvor meget af gyllen skal ind i biogasanlæggene – og hvor ambitiøs tør man være stor CO2-reduktionen.
I dag er tilstanden den, at 3-5 pct. af gyllen bruges - svarende til en CO2-redution på 75.000 tons.
Energiforliget fra 2008 lagde i sig selv op til at bruge 25-30 pct. af gyllen - svarende til 600.000 tons CO2-reduktion.
Hvor meget, Grøn Vækst satser på, har vi svaret på torsdag, men et gæt fra Morten Pedersen lød på 40-50 store anlæg.
Foto: Lemvig Biogasanlæg
HERNING: Kommunerne har ventet, KL har ventet, naturorganisationerne, brancheorganisationerne har ventet, og offentligheden har ventet.
I morgen bliver det præsenteret: Grøn Vækst-udspilet, som har været et halvt år undervejs, siden det blev lovet fremsat.
PÅ KL-konferencen i Herning, Politisk Forum 2009, fik en række deltagere en forsmag på, hvad der kan vente, da kontorchef i Klimaministeriet, Morten Pedersen, løftede lidt af sløret for, hvilke virkemidler Regeringen vil bruge over for en af de helt store syndere i udslippet af drivhusgasser: Landbruget, der står for 18 pct. af det samlede danske udslip – og en tredjedel af det ikke-kvotebelagte område.
- Den største synergi vil kunne hentes i et mega-sats på biogas, forklarede Morten Pedersen, der talte om de tre store B'er i klimapolitikken: Boliger, Biler og Bønder. Og nu drejede det sig om Bønder.
Allerhøjest effekt på CO2-udslippet vil det have simpelthen at udtage landbrugsjord. Det koster for alvor i erstatninger og vil betyde politisk besværlige eksproprieringer.
Efterafgrøder samt udtagning af vådområder beskrev han også kostbare muligheder med stor effekt. Stor effekt - til billigere penge - ville være virkemidler som færre dyr, afgifter/kvoter (ko-skat, som er teknisk mulig), ændret foder og energiafgrøder, men først og fremmest biogas.
Som et Kinderæg - fem fordele
Af gevinster ved biogassen opregnede han fem fordele, der nærmest gjorde biogas til et klimapolitikkens kinderæg med fem ting på én gang:
* Den afgassede gylle vil erstatte kunstgødning.
* Produktionen af vedvarende energi øges.
* CO2-reduktionen er stor.
* Forbedret driftsøonomi for bedrifterne.
* Miljøet forbedres, når det gældere vandtilstand og lugtgener.
Rammevilkårene beskrev han også som gode:
* Afregningsprisen er forøget – og aftagerne er klar.
* Energi-infrastrukturen er klar.
* Teknologien er klar til biogas – også til forbrænding. Danmark har en god spredning af kraftvarmeværker, derr kan aftage gassen.
* Afsætningen til naturgasnet er mulig – men den nødvendige opgraderingen er dyr.
Barrierer
Udfordringerne for, at biogassen kan blive den store løsning i Grøn Vækst-sammenhæng, listede han også op:
* Den fysiske placering – der er lugtgener ved anlæggene.
* Opstartskapital – lige nu er det svært at finansiere lånene.
* Den gode business case mangler.
* Manglende incitament for opgradering til naturgas.
* Kommunernes rolle i planlægningen – har de kompetencerne, og vil de tage de nødvendige slagsmål for at sætte planer i gang.
Hvad kontorcehefen fra Klimaministeriet endnu ikke kunne afsløre, var hvor stort et sats, de involverede ministerier er blevet enige om, når det gælder biogassen: Hvor meget af gyllen skal ind i biogasanlæggene – og hvor ambitiøs tør man være stor CO2-reduktionen.
I dag er tilstanden den, at 3-5 pct. af gyllen bruges - svarende til en CO2-redution på 75.000 tons.
Energiforliget fra 2008 lagde i sig selv op til at bruge 25-30 pct. af gyllen - svarende til 600.000 tons CO2-reduktion.
Hvor meget, Grøn Vækst satser på, har vi svaret på torsdag, men et gæt fra Morten Pedersen lød på 40-50 store anlæg.
Foto: Lemvig Biogasanlæg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
