BKF: - Specialundervisningen - et langt sejt træk

Det overrasker ikke de kommunale skolechefer, at Evalueringsinstituttet i sin undersøgelse om kommunernes specialundervisning kommer frem til , at indsatsen afhænger af

• Kommunens skoletilbud på området
• Økonomien i tilbuddene
• Den enkelte skoles rummelighed og ressourcer og  
• Det enkelte barns behov.

- Sådan er hverdagen i kommunerne. Udgifterne til specialundervisning er steget markant efter kommunalreformen og steg tilsvarende markant i de sidste 10 år, hvor amterne eksisterede, siger Per B. Christensen, der er formand for de kommunale skolechefer (BKF) og direktør i Næstved Kommune. Han afviser dermed også påstanden om, at fænomenet alene skyldes kommunalreformen.

- Jeg kan godt genkende, at der er pres på og at der er venteliste til PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning). Det skyldes ikke, at vi har sparet på hverken PPR eller specialundervisningen, men at antallet af børn der henvises til specialundervisning – især med adfærds, kontakt og trivselsproblemer - er stærkt stigende. 

Han ser ingen lette løsninger på problemet, men BKF har tidligere foreslået en langsigtet handlingsplan for området.

- Vi kan nemlig ikke blive ved med passivt at se på, at flere og flere børn udskilles fra normalskolen, siger Per B. Christensen.

BKF peger også på, at kommunerne skal blive bedre til at videndele og samarbejde om nye og kvalificerede tilbud. Der skal opstilles klare mål for indsatsen, en mere inkluderende praksis i skolen samt metodeudvikling.

Spørgsmålet om specialundervisningens økonomi, tilbud og organisering indgår i dette års økonomiforhandlinger og der er endelig ved at komme gang i den arbejdsgruppe, der blev nedsat ved sidste års økonomiforhandlinger mellem KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet.