Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om hovedtakterne i den "Barnets reform", som indenrigs- og socialminister Karen Ellemann fremlagde i weekenden.
Der er mange positive elementer i reformen, der kalder på at blive bakket op af os som kommunale praktikere, siger Per B. Christensen, Næstved Kommune, der er formand for BKF.
BKF har meddelt socialministeren, at man vil indgå i arbejdet med at konkretisere initiativer og afklare deres forudsætninger.
- Vi vil gerne tage ansvar og stå til regnskab for realiseringen af reformens intentioner. BKF vil foreslå, at kommunerne aflægger en kvalitetsrapport (sådan som vi i dag kender det på skoleområdet) på børn - og familieområdet som erstatning for nogle af de mange procesregler og indberetningskrav.
Kvalitetsrapporten skal have fokus på børnenes retssikkerhed, kvalitet og kontinuitet i anbringelser samt på de anbragte børns gennemførelse af uddannelse, siger Per B. Christensen
Baggrunden for reformen er, at nogle børn ikke har trygge rammer og de får ikke den nødvendige støtte hjemmefra.
Det er en central samfundsopgave at støtte disse børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Som samfund har vi et medansvar for at bryde den negative sociale arv og sikre alle børn i Danmark en opvækst med tillid, tryghed og trivsel - et godt børneliv.
- Jeg har set frem til at præsentere udspillet til Barnets Reform, som indeholder en lang række helt konkrete forslag, der vil sikre, at barnets rettigheder og tarv står over alt andet i arbejdet med at hjælpe de udsatte børn, siger indenrigsminister Karen Ellemann.
Udspillet består af en lang række initiativer og blandt andet:
Forældrene må ikke være en hindring for hjælp til børnene
Det skal være muligt for kommunerne at iværksætte en socialfaglig undersøgelse af en families forhold, hvis socialforvaltningen er bekymret for børnenes tilstand - også selvom forældrene modsætter sig en sådan undersøgelse.
Fagpersoners underretningspligt skal tydeliggøres
Det skal være tydeligere for fagfolk, hvornår de skal underrette socialforvaltningen om børn, som de er bekymrede for.
Forskningen viser, at særligt små børn i særlig grad har brug for at relatere sig til få voksne. Nære relationer til voksne kan være svære at opnå på større institutioner med personale, som i sagens natur kommer og går efter vagtplaner, holder ferie, skifter job m.v. En større andel af specielt de 0-3-årige anbragte børn skal derfor anbringes i plejefamilie, så de sikres en bedre opvækst.
Mange anbragte børn føler sig ensomme under opvæksten, fordi de mister kontakten med familie og netværk - for eksempel bedsteforældre og søskende - under anbringelsen. Derfor skal anbragte børn og unge have ret til samvær.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
