INTERVIEW MED KAREN ELLEMANN: Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vil have dialogen med kommunerne op i gear
Af Thomas Jensen
Som vinterbader kender Karen Ellemann fornemmelsen af det kolde vand. For fem uger siden blev hun kastet i det kolde vand som Indenrigs- og Socialminister, som forholdsvis uprøvet kraft. Dknyt har taget temperaturen på ministerens første uger som minister.
Hvordan oplever du hele ministerudnævnelsen?
- Jeg måtte lige sunde mig, da Lars Løkke ringede, det er klart. Og jeg drøftede det med familien. Der er ingen tvivl om, at det er gået meget stærkt for mig i landspolitik, men jeg er netop gået ind i politik for at præge beslutningerne, og det har jeg så nu en glimrende mulighed for at gøre i endnu højere grad.
- Det har været en travl og turbulent første måned som minister. Og man kommer hurtigt i ilden i Folketinget i form af samråd, spørgsmål med mere. Det er jeg med på, og sådan er den politiske kamp jo.
Læremesteren Fabrin
Hvad har det betydet for dig at være i kommunalbestyrelse i Rudersdal med Fabrin ved roret? Og er det befordrende for kontakten mellem KL og regeringen?
- Jeg sætter stor pris på Fabrin, og det vil jeg også gøre i min nye rolle. Han var jo min læremester, og der er nok altid noget særligt over det. Vi er vant til at arbejde for at nå løsninger. Jeg ved, at vi begge er professionelle og ingen af os forventer særbehandling, fordi vi kender hinanden fra Rudersdal Kommune. Men det betyder da altid noget i mellemmenneskelige relationer, at man har en god kemi.
Hvordan vil du styrke det kommunale selvstyre, som du er en stærk fortaler for, helt konkret?
- Jeg vil intensivere dialogen med kommunerne. Man skal kunne komme og banke på min dør. Det handler om at forene nationale og lokale ønsker. Jeg kan nok ikke nå at komme rundt i alle 98 kommuner, men jeg vil gøre mit til at være til stede og se forholdene ude i landet, så hyppigt det kan lade sig gøre.
KL og Fabrin kræver mere i løn til byrådpolitikerne eventuelt udvalgsformændene – er det en god idé?
- I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 blev vi enige om at nedsætte en arbejdsgruppe om kommunalpolitikernes rolle og vilkår. Arbejdsgruppen er nu ved at have afsluttet første del af sit arbejde, der bl.a. ser på om der er behov for at opdatere vilkårene for kommunalpolitikerne. Arbejdsgruppen har som en del af sit arbejde drøftet vederlag til kommunalpolitikere.
- Jeg betragter det som naturligt, at vederlag indgår i forbindelse med sommerens politiske drøftelser om kommunernes økonomi for 2010. Jeg kan ikke her tage forskud på de kommende forhandlinger, eller forholde mig til ønsker, der muligvis vil blive fremsat i den forbindelse.
Udgifter på himmelflugt i kommunerne
Udgifterne til udsatte børn og unge er på himmelfart. Hvordan sikrer staten bedst, at kommunerne bruger de nødvendige penge på området? Hvordan skal Barnets Reform gribes an i forhold til kommunerne?
- Indsatsen over for udsatte børn og unge er et kommunalt ansvarsområde, og det skal det blive ved med at være. Det er kommunerne, der kender familierne bedst. Kommunerne kan i kraft af, at de har daginstitutioner, skoler og lignende bedst tilrettelægge en sammenhængende indsats over for udsatte børn og unge.
- Jeg tror, at en del af det der er brug for – og som også er noget, vi ser på i forbindelse med Barnets Reform – er, at understøtte kommunerne i at blive bedre til at følge op på, hvad de får for pengene. Det er helt afgørende for muligheden for at yde en vellykket indsats over for barnet, at barnets behov afdækkes grundigt, og at der løbende følges op på, hvad barnet helt konkret får ud af de tiltag, der iværksættes.
Uenig i kritikken af udligningen
Hvornår skal der foretages ændringer i udligningen – 40 af kommunerne mener, at ordningen er skæv og ikke slår til?
- Regeringen har fremsat et lovforslag om justering af udligningssystemet, der har virkning fra 2010. I Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg sættes et nyt arbejde om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i udligningen i gang. Det sker med henblik på, at der kan træffes beslutning om eventuelle ændringer i udligningen med virkning fra 2012.
- Jeg er ikke enig i den kritik de fynske kommuner har rettet mod udligningen og som en række andre kommuner nu har tilsluttet sig. Kritikken er baseret på en isoleret betragtning af blot ét element i udligningssystemet. Af hensyn til accepten af udligningssystemet er det endvidere vigtigt, at evt. fremtidige ændringer kan underbygges af et solidt fagligt grundlag, det vil en analyse i udvalget kunne give.
Op til kommunerne at oprette kontrolgrupper mod socialt bedrageri
Skal kommunernes indsats være bedre over for socialt bedrageri?
- Kommunerne har ansvaret for, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag.
- Der er inden for det seneste år sat en række initiativer i gang både i ministerierne, i KL og i samarbejde mellem parterne for at understøtte denne indsats. Blandt andet bliver der en temarevision på hele området i år. Den skal give både den enkelte kommune og ministerierne et bedre billede af kommunernes aktuelle indsats og af, om der er behov for yderligere initiativer. Jeg synes imidlertid også - uden at kende undersøgelsens resultater - at man kan spore en voksende interesse og aktivitet i kommunerne.
- Et lokalt initiativ kunne være etablering af en kontrolgruppe i en kommune, hvis kommunen hidtil har organiseret sig på en anden måde og konstaterer, at resultatet ikke er godt nok. Det er dog den enkelte kommunalbestyrelse, der tilrettelægger arbejdet i kommunen, og jeg er derfor som udgangspunkt ikke tilhænger af en model, hvor samtlige kommuner bliver pålagt at organisere arbejdet på en bestemt måde.
Fattigdom er ikke entydig
Fattigdom er stigende i kommunerne og flere bliver sat ud af deres bolig. Hvad skal der gøres ved dette? Skal der røres ved fattigdomsydelserne, starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen?
- Jeg er enig i sigtet med de ydelser, som regeringen har vedtaget, for det skal naturligvis kunne betale sig at arbejde.
- Men jeg vil godt understrege, at fattigdom ikke er et entydigt begreb. Man kan tale om økonomisk fattigdom, kulturel fattigdom og social fattigdom. Lad mig give et eksempel: Der kan sagtens være en enlig mor på SU, som målt i penge tilhører den absolutte lavindkomstgruppe. Men hun kan sagtens både være meget ressourcestærk og kunne tage sig godt og kærligt af både sine børn. Der er mange individuelle forhold, som gør sig gældende.
- Som indenrigs- og socialminister er jeg især optaget af, at der er en gruppe af borgere, som af mange årsager er ramt af, at de ikke har mulighed for at udnytte samfundets mange muligheder. Det kan skyldes psykisk sygdom, misbrug mm. Netop dér er der brug for en kvalificeret og individuelt tilpasset indsats. At undgå social udstødelse er et vigtigt led i regeringens tilgang til socialområdet. Det er jo ikke mindst her, at kommunerne som myndighed har et ansvar.
- I et bredt samarbejde med Folketingets partier er der over en årrække iværksat en række konkrete initiativer, der skal bidrage til at fjerne de barrierer, som står i vejen for at benytte samfundets mange muligheder.
Forventer kommunerne overholder plejeboliggarantien
Hvordan vil du sikre, at kommunerne kan leve op til plejeboliggarantien?
- Kommunerne har ansvaret for at opfylde plejeboliggarantien. Plejeboliggarantien blev vedtaget ved lov tilbage i 2006 og i den forbindelse blev kommunerne økonomisk kompenseret.
- Derudover har regeringen igangsat forskellige initiativer – nedsættelse af grundkapitalen og forhøjelse af maksimumsbeløbet – for at gøre det lettere for kommunerne at sætte gang i byggeriet af de nødvendige nye almene plejeboliger. Så alt i alt mener jeg, at kommunerne har haft god tid og gode rammer for at forberede sig på at skulle overholde garantien. Jeg forventer derfor, at kommunerne overholder garantien over for vores ældre medborgere.
Socialt udsatte og sundhedssystemet
De socialt udsatte bliver ladt i stikken i sundhedssystemet, viser undersøgelse – er de nuværende satsmidler tilstrækkelige til at hjælpe dem?
- Borgere har forskellige forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed, ligesom de har forskellige forventninger til behandlingen i sundhedsvæsnet. Alle har dog krav på en professionel og medmenneskelig behandling i social- og sundhedsvæsenet. Det er derfor yderst beklageligt, hvis nogle af samfundets svageste borgere har negative oplevelser i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsnet.
- I forbindelse med de årlige satspuljeforhandlinger er der iværksat en række tilbud specifikt målrettet de udsatte gruppers sundhed. Sidste år blev der bl.a. afsat 33 mio. kr. til etablering af tandklinikker, opsøgende sundhedsteams og en præventionsordning.
- Generelt ligger der – også for kommunerne en udfordring i, at sikre at sundhedstilbuddene er reelt tilgængelige for socialt udsatte mennesker.
- Jeg mener, at vi også i de kommende år skal være opmærksomme på, om der er områder, hvor vi – med respekt for den enkelte – kan bidrage til at sikre, at socialt udsatte oplever, at de kan gøre brug af samfundets sundhedstilbud på lige fod med alle andre. Og jeg er overbevist om, at også Rådet for Socialt Udsatte vil gøre, hvad Rådet kan for at holde den debat i gang.
Som vinterbader kender Karen Ellemann fornemmelsen af det kolde vand. For fem uger siden blev hun kastet i det kolde vand som Indenrigs- og Socialminister, som forholdsvis uprøvet kraft. Dknyt har taget temperaturen på ministerens første uger som minister.
Hvordan oplever du hele ministerudnævnelsen?
- Jeg måtte lige sunde mig, da Lars Løkke ringede, det er klart. Og jeg drøftede det med familien. Der er ingen tvivl om, at det er gået meget stærkt for mig i landspolitik, men jeg er netop gået ind i politik for at præge beslutningerne, og det har jeg så nu en glimrende mulighed for at gøre i endnu højere grad.
- Det har været en travl og turbulent første måned som minister. Og man kommer hurtigt i ilden i Folketinget i form af samråd, spørgsmål med mere. Det er jeg med på, og sådan er den politiske kamp jo.
Læremesteren Fabrin
Hvad har det betydet for dig at være i kommunalbestyrelse i Rudersdal med Fabrin ved roret? Og er det befordrende for kontakten mellem KL og regeringen?
- Jeg sætter stor pris på Fabrin, og det vil jeg også gøre i min nye rolle. Han var jo min læremester, og der er nok altid noget særligt over det. Vi er vant til at arbejde for at nå løsninger. Jeg ved, at vi begge er professionelle og ingen af os forventer særbehandling, fordi vi kender hinanden fra Rudersdal Kommune. Men det betyder da altid noget i mellemmenneskelige relationer, at man har en god kemi.
Hvordan vil du styrke det kommunale selvstyre, som du er en stærk fortaler for, helt konkret?
- Jeg vil intensivere dialogen med kommunerne. Man skal kunne komme og banke på min dør. Det handler om at forene nationale og lokale ønsker. Jeg kan nok ikke nå at komme rundt i alle 98 kommuner, men jeg vil gøre mit til at være til stede og se forholdene ude i landet, så hyppigt det kan lade sig gøre.
KL og Fabrin kræver mere i løn til byrådpolitikerne eventuelt udvalgsformændene – er det en god idé?
- I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 blev vi enige om at nedsætte en arbejdsgruppe om kommunalpolitikernes rolle og vilkår. Arbejdsgruppen er nu ved at have afsluttet første del af sit arbejde, der bl.a. ser på om der er behov for at opdatere vilkårene for kommunalpolitikerne. Arbejdsgruppen har som en del af sit arbejde drøftet vederlag til kommunalpolitikere.
- Jeg betragter det som naturligt, at vederlag indgår i forbindelse med sommerens politiske drøftelser om kommunernes økonomi for 2010. Jeg kan ikke her tage forskud på de kommende forhandlinger, eller forholde mig til ønsker, der muligvis vil blive fremsat i den forbindelse.
Udgifter på himmelflugt i kommunerne
Udgifterne til udsatte børn og unge er på himmelfart. Hvordan sikrer staten bedst, at kommunerne bruger de nødvendige penge på området? Hvordan skal Barnets Reform gribes an i forhold til kommunerne?
- Indsatsen over for udsatte børn og unge er et kommunalt ansvarsområde, og det skal det blive ved med at være. Det er kommunerne, der kender familierne bedst. Kommunerne kan i kraft af, at de har daginstitutioner, skoler og lignende bedst tilrettelægge en sammenhængende indsats over for udsatte børn og unge.
- Jeg tror, at en del af det der er brug for – og som også er noget, vi ser på i forbindelse med Barnets Reform – er, at understøtte kommunerne i at blive bedre til at følge op på, hvad de får for pengene. Det er helt afgørende for muligheden for at yde en vellykket indsats over for barnet, at barnets behov afdækkes grundigt, og at der løbende følges op på, hvad barnet helt konkret får ud af de tiltag, der iværksættes.
Uenig i kritikken af udligningen
Hvornår skal der foretages ændringer i udligningen – 40 af kommunerne mener, at ordningen er skæv og ikke slår til?
- Regeringen har fremsat et lovforslag om justering af udligningssystemet, der har virkning fra 2010. I Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg sættes et nyt arbejde om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i udligningen i gang. Det sker med henblik på, at der kan træffes beslutning om eventuelle ændringer i udligningen med virkning fra 2012.
- Jeg er ikke enig i den kritik de fynske kommuner har rettet mod udligningen og som en række andre kommuner nu har tilsluttet sig. Kritikken er baseret på en isoleret betragtning af blot ét element i udligningssystemet. Af hensyn til accepten af udligningssystemet er det endvidere vigtigt, at evt. fremtidige ændringer kan underbygges af et solidt fagligt grundlag, det vil en analyse i udvalget kunne give.
Op til kommunerne at oprette kontrolgrupper mod socialt bedrageri
Skal kommunernes indsats være bedre over for socialt bedrageri?
- Kommunerne har ansvaret for, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag.
- Der er inden for det seneste år sat en række initiativer i gang både i ministerierne, i KL og i samarbejde mellem parterne for at understøtte denne indsats. Blandt andet bliver der en temarevision på hele området i år. Den skal give både den enkelte kommune og ministerierne et bedre billede af kommunernes aktuelle indsats og af, om der er behov for yderligere initiativer. Jeg synes imidlertid også - uden at kende undersøgelsens resultater - at man kan spore en voksende interesse og aktivitet i kommunerne.
- Et lokalt initiativ kunne være etablering af en kontrolgruppe i en kommune, hvis kommunen hidtil har organiseret sig på en anden måde og konstaterer, at resultatet ikke er godt nok. Det er dog den enkelte kommunalbestyrelse, der tilrettelægger arbejdet i kommunen, og jeg er derfor som udgangspunkt ikke tilhænger af en model, hvor samtlige kommuner bliver pålagt at organisere arbejdet på en bestemt måde.
Fattigdom er ikke entydig
Fattigdom er stigende i kommunerne og flere bliver sat ud af deres bolig. Hvad skal der gøres ved dette? Skal der røres ved fattigdomsydelserne, starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen?
- Jeg er enig i sigtet med de ydelser, som regeringen har vedtaget, for det skal naturligvis kunne betale sig at arbejde.
- Men jeg vil godt understrege, at fattigdom ikke er et entydigt begreb. Man kan tale om økonomisk fattigdom, kulturel fattigdom og social fattigdom. Lad mig give et eksempel: Der kan sagtens være en enlig mor på SU, som målt i penge tilhører den absolutte lavindkomstgruppe. Men hun kan sagtens både være meget ressourcestærk og kunne tage sig godt og kærligt af både sine børn. Der er mange individuelle forhold, som gør sig gældende.
- Som indenrigs- og socialminister er jeg især optaget af, at der er en gruppe af borgere, som af mange årsager er ramt af, at de ikke har mulighed for at udnytte samfundets mange muligheder. Det kan skyldes psykisk sygdom, misbrug mm. Netop dér er der brug for en kvalificeret og individuelt tilpasset indsats. At undgå social udstødelse er et vigtigt led i regeringens tilgang til socialområdet. Det er jo ikke mindst her, at kommunerne som myndighed har et ansvar.
- I et bredt samarbejde med Folketingets partier er der over en årrække iværksat en række konkrete initiativer, der skal bidrage til at fjerne de barrierer, som står i vejen for at benytte samfundets mange muligheder.
Forventer kommunerne overholder plejeboliggarantien
Hvordan vil du sikre, at kommunerne kan leve op til plejeboliggarantien?
- Kommunerne har ansvaret for at opfylde plejeboliggarantien. Plejeboliggarantien blev vedtaget ved lov tilbage i 2006 og i den forbindelse blev kommunerne økonomisk kompenseret.
- Derudover har regeringen igangsat forskellige initiativer – nedsættelse af grundkapitalen og forhøjelse af maksimumsbeløbet – for at gøre det lettere for kommunerne at sætte gang i byggeriet af de nødvendige nye almene plejeboliger. Så alt i alt mener jeg, at kommunerne har haft god tid og gode rammer for at forberede sig på at skulle overholde garantien. Jeg forventer derfor, at kommunerne overholder garantien over for vores ældre medborgere.
Socialt udsatte og sundhedssystemet
De socialt udsatte bliver ladt i stikken i sundhedssystemet, viser undersøgelse – er de nuværende satsmidler tilstrækkelige til at hjælpe dem?
- Borgere har forskellige forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed, ligesom de har forskellige forventninger til behandlingen i sundhedsvæsnet. Alle har dog krav på en professionel og medmenneskelig behandling i social- og sundhedsvæsenet. Det er derfor yderst beklageligt, hvis nogle af samfundets svageste borgere har negative oplevelser i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsnet.
- I forbindelse med de årlige satspuljeforhandlinger er der iværksat en række tilbud specifikt målrettet de udsatte gruppers sundhed. Sidste år blev der bl.a. afsat 33 mio. kr. til etablering af tandklinikker, opsøgende sundhedsteams og en præventionsordning.
- Generelt ligger der – også for kommunerne en udfordring i, at sikre at sundhedstilbuddene er reelt tilgængelige for socialt udsatte mennesker.
- Jeg mener, at vi også i de kommende år skal være opmærksomme på, om der er områder, hvor vi – med respekt for den enkelte – kan bidrage til at sikre, at socialt udsatte oplever, at de kan gøre brug af samfundets sundhedstilbud på lige fod med alle andre. Og jeg er overbevist om, at også Rådet for Socialt Udsatte vil gøre, hvad Rådet kan for at holde den debat i gang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
