dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bonne (SF) imod partilinien om Femern

SF har fremlagt et nyt valgudspil, der bl.a. dropper Femern-broen til fordel for en bro via Gedser-Rostock. Men det vil den lokale kandidat, ex-borgmester Flemming Bonne Hansen, ikke være med til
30. OKT 2007 13.11
Broer er gået hen og blevet et varmt valgtema i SF. Så varmt, at der nu er opstået intern uenighed om, hvorvidt partiet vil gå imod den planlagte bro over Femern Bælt eller ej, skriver Folketidende.

SF præsenterede i morges deres valgudspil på trafikområdet, og det indebærer ifølge ritzau blandt andet en undersøgelse af muligheden for at anlægge en jernbanebro over Kattegat samt et forslag om at droppe Femern-broen til fordel for en bro fra Gedser til Rostock.

Men partiet har gjort regning uden deres folketingskandidat i Lolland-kredsen, Nakskovs tidligere borgmester Flemming Bonne Hansen.

- For mig er der ingen tvivl om, at vi skal holde linjeføringen hen over Femern Bælt. Det hele er tilrettelagt og timet, og det skal være med til at skabe den vækst og udvikling, som vi har så hårdt brug for på Lolland.

- Så jeg er slet ikke i tvivl om, hvad jeg gør i den sammenhæng. Jeg er ikke enig i, at det er nødvendigt overhovedet at begynde at undersøge den anden løsning. Jeg mener ikke, at det bliver relevant overhovedet.

- Der er ingen, der på nuværende tidspunkt kan få mig til at stemme for den anden løsning. Nu har vi jo gennem mange år arbejdet på at få det her projekt op at stå, og det betyder altså noget for vores lokalområde. Det må ligesom stå fast, lyder det stålsat fra Flemming Bonne Hansen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bonne-sf-imod-partilinien-om-femern

GDPR