En ny undersøgelse foretaget af Capacent for KTC, som er en forening for de Kommunale tekniske chefer, viser, at borgerne er villige til at prioritere investeringer i teknik og miljø i langt højere grad, end de seneste mange års udgiftsfordeling har været i kommunerne. Der er et markant stigende gab imellem borgernes villighed til at prioritere teknik og miljø og det resultat, der hvert år kommer ud af den kommunale budgetlægning.
- Du vil ikke længere se på at dine børn og børnebørn mistrives i dårlige skolebygninger og vejene er fulde af huller/ Borgerne er ikke længere tilfredse med tilstanden af vore skoler, veje, kloaker og offentlige bygninger, siger KTC-formand Mikael Jentsch.
- Derfor skal vi i langt højere grad samarbejde mellem de traditionelle velfærdsområder og teknik og miljø for at finde smarte løsninger, der både gavner miljøet og skaber velfærd.
--BILLEDE2--
Undersøgelsen fra Capacent viser et markant gab imellem borgernes villighed til at prioritere de tekniske områder og de faktiske bevillingsandele til området.
Teknik og miljø har over de sidste 15 år fået en svagt faldende andel af de kommunale nettodriftsomkostninger.
Det er de tunge velfærdsområder som ældreservice, børnepasning og undervisning, der har båret i væksten i de kommunale udgifter. Men gennem de sidste knap 10 år er borgernes vilje til at prioritere de tekniske områder vokset. Derfor tegner der sig nu en stor uoverensstemmelse mellem borgernes ønsker og den reelle prioritering af området. Udviklingen er i sær karakteristisk i de store byer og blandt den modne del af befolkningen, hvorimod der ikke er nogen særlig forskel på mænds og kvinders holdninger.
For den enkelte borger bliver sammenhængen mellem velfærd og de tekniske områder som gode bygninger, infrastruktur og miljøforanstaltninger, mere og mere tydelig i disse år. Derfor skal kommunerne blive bedre til at samarbejde på tværs imellem teknik og miljø og de traditionelle velfærdsområder, som folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje om at finde gode løsninger, der giver mere velfærd for de samme penge.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.