Tyve centimeter jord og to klager.
Mere skulle der ikke til for at bremse et 60 mio. kr. dyrt digebyggeri i Jyllinge Nordmark. Maskinerne har stået stille siden marts, hvor to beboeres indsigelser over højden på diget standsede projektet – til stor irritation for områdets øvrige 500 beboere. Det skriver Politiken torsdag.
Udsættelsen peger ind i en større tendens til, at klager stopper klimaprojekter.
Udviklingen har kun udsigt til at fortsætte. Det kan fordyre, bremse eller helt sætte en stopper for grøn omstilling og klimabeskyttelse, spår flere eksperter. Derfor er der brug for en ny, mere tidssvarende lovgivning på området.
- Det ene projekt efter det andet støder på grund. Ikke fordi folk ikke kan se, at det er vigtigt, at vi får en grøn omstilling, men simpelthen, fordi den måde, vi gør det på i Danmark, er klodset. Den er utidssvarende, siger Kristian Borch, seniorforsker ved DTU og forsker i de sociale konflikter, der kan opstå i forbindelse med ny teknologi.
'Fremmedgørende projekter'
Problemet er, siger han, at den nuværende måde at planlægge klimaprojekter på er 'fremmedgørende og skaber konflikter, fordi folk føler, at der bliver trukket noget ned over hovedet på dem'. Eksempelvis når borgerne først høres, efter planlægningen har fundet sted.
En anden konfliktfyldt sag er vindmølleparkerne ved navn Vesterhav Syd og Nord ud for den jyske vestkyst. Der har Energiklagenævnet haft 312 klagesager, over dobbelt så mange som de 150 sager, Klagenævnet er dimensioneret til at kunne håndtere på energiområdet. Det fortæller Christian Højgaard, områdechef i Plan og Energi i Nævnenes Hus, der rummer landets klagenævn:
- De klimarelaterede sager fylder mere. Når der kommer et så stort projekt med mange klager som det ved Vesterhav Syd og Nord, kan vi mærke det, siger han til Politiken.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
