Borgmester blev kaldt morder og truet med angreb

“Du er ussel.”

“Jeg begynder at opfordre til angreb på dig.”

Sådan lyder de første to sætninger i en mail, som Gladsaxes borgmester Trine Græse (S) modtog i september 2023. 

Mailen er en af flere, som til sidst fik Gladsaxe Kommune til at skride til en politianmeldelse. Et år senere er gerningsmanden endnu ikke fundet, fortæller Trine Græse, som stadig bliver påvirket af at tale om hændelserne.

- Jeg synes, at det er frygteligt ubehageligt, fortæller hun.

Gladsaxe-borgmesteren er ikke den eneste kommunalpolitiker, som har oplevet chikane og trusler, der har fået en kommune til at politianmelde i den seneste tid. En opgørelse foretaget af DK Nyt viser, at 13 kommuner fra august 2023 til august 2024 har håndteret sager om chikane og trusler mod en kommunalpolitiker. Otte af sagerne er politianmeldt. 

Der er tale om Fredensborg, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, København, Langeland, Lolland og Rudersdal kommuner, som har politianmeldt chikane og trusler. Ifølge eksperter er det et alvorligt problem.

- Man kan sige det så simpelt, at otte tilfælde med chikane og trusler, hvor kommunerne har politianmeldt det, er otte tilfælde for meget, siger Rasmus Tue Pedersen, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). 

- Det er helt uacceptabelt, lyder det fra Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Selv frygter Trine Græse, at antallet af chikane og trusler er højere, end de 13 sager kommunerne har håndteret. 

- Jeg er glad for, at det ikke er flere, men jeg tænker, at der måske er et mørketal af sager, der burde være blevet politianmeldt, men som ikke er blevet det, siger hun. 

Kommunerne har et ansvar

For kommunerne er der forskel på, om det er en politiker eller en kommunalt ansat, der bliver udsat for chikane eller trusler, forklarer Lotte Bøgh Andersen. Det skyldes, at kommunen har et arbejdsgiveransvar over for den ansatte, som den ikke har på samme måde over for politikeren.

Men det ændrer ikke på, at kommunerne også har et ansvar, hvis en kommunalpolitiker bliver udsat for chikane, siger hun:

- Kommunernes opgave er først og fremmest at få det politianmeldt, hvis der sker chikane eller trusler. 

- Men derudover har de en opgave i at forebygge, at det sker, og skabe en politisk kultur, såvel som det også er statens, Folketingets og regeringens opgave at skabe en politisk kultur, hvor man ikke modtager chikane og trusler som politiker.

Professor Rasmus Tue Pedersen uddyber, at chikane og trusler mod kommunalpolitikere er et udbredt problem. Men han understreger, at der er kommet et større fokus på det i kommunerne.

- Det er svært at sige konkret, om alle kommuner har nok fokus på chikane og trusler mod kommunalpolitikere. Men det er tydeligt, når man snakker med kommunerne og for den sags skyld KL, at der er et større og større fokus på det.

Man får med den store hammer

Trine Græse ser særligt en udfordring med chikane og trusler på de sociale medier. Hun mener, at “det er et problem for vores demokrati” og kan godt forstå, hvis man som konsekvens vælger det politiske arbejde fra.

- Lige så snart der er nogen, der bekender sig til et parti, så får de med den store hammer. Hvem har lyst til at udsætte sig selv for det?, spørger hun. 

Hendes oplevelser understøttes af en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet og KL fra 2023. Her viste resultaterne, at chikane på de sociale medier er den næstmest udbredte udfordring for kommunalpolitikeres psykiske arbejdsmiljø.    

For Trine Græse har chikanen konsekvenser, som ikke kun rammer politikeren selv:

- Før havde jeg den holdning, at alle skal kunne debattere med mig på de sociale medier, uanset hvem man er. Nu er jeg begyndt at blokere nogen for at passe på mig selv. Så det gør noget ved den demokratiske samtale, at man bliver udsat for den slags, siger hun.

Professor ved Vive Rasmus Tue Pedersen er enig og forklarer, at der bestemt er en risiko for at politikere holder sig fra at gå ind i diskussioner, som de frygter kan disponere dem for chikane eller trusler.

Et demokratisk problem

Både Rasmus Tue Pedersen og Lotte Bøgh Andersen er bekymrede over udviklingen og peger på en række konsekvenser.

- Jeg har en bekymring om, at kommunalpolitikere, som har oplevet chikane eller trusler, kan være mindre villige til at stille op igen og bidrage til den meget vigtige demokratiske opgave, det er at sidde i et byråd, siger Lotte Bøgh Andersen. 

Begge refererer de til tidligere undersøgelser, men ifølge Rasmus Tue Pedersen har konsekvenserne i høj grad gjort sig synlige den seneste tid:

- Det er et demokratisk problem. Der er en risiko for, at politikerne stopper i politik, hvilket der har været eksempler på de seneste år, siger han.

For Trine Græse er der ingen planer om at stoppe i politik, ligesom hun igen stiller op som borgmester ved KV25. Hun fortæller til DK Nyt, at politiet er færdig med at efterforske hendes sag, men at de på nuværende tidspunkt stadig leder efter gerningsmanden.

Er du kommunalpolitiker og har oplevet chikane, trusler eller lignende, vil vi meget gerne høre din historie. Du kan skrive til journalist Lasse Lindholm på [email protected]. Som kommunalpolitiker kan du også kontakte KL's Hotline på tlf. 33 70 37 59 og få råd og vejledning.