VARDE: Det har kostet Varde Kommune i alt 932.750 kr., at man har fået et eksternt advokatfirma til at undersøge, om 10 byrådspolitikere har fået udbetalt for meget i tabt arbejdsfortjeneste. Det viser en aktindsigt ifølge JydskeVestkysten. Beløbet dækker en juridisk gennemgang af udbetalinger for omkring 1,6 millioner kroner i den forrige valgperiode.
Ifølge borgmester Sarah Andersen (V) er det kommunaldirektøren, der har vurderet, at opgaven var så omfattende og kompleks, at der var behov for ekstern hjælp.
– For at kunne få orden i penalhuset har det kaldt på, at vi skulle have hjælp udefra. Vores egne folk har ikke haft tid, rum og ressourcer til at løfte den opgave, forklarer hun til mediet og erkender, at det kan virke voldsomt, at undersøgelsen koster næsten lige så meget som de udbetalinger, den handler om, men "det er sådan nogle gange, at den helt store oprydning og rengøring, den koster".
Sagen om for meget udbetalt tabt arbejdsfortjeneste kom frem i sommer og har siden fået nabokommunen Esbjerg til at undersøge, om det også har været tilfældet for politikere dér.
Tidligere har Varde Kommune også måttet håndtere en sag om forkerte udbetalinger til politikere, fordi den i en årrække har haft en forkert fortolkning af vederlagsreglerne.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














