
ROSKILDE: I Roskilde kan der være markante forskelle i sundhed, selv mellem nærliggende områder.
I boligområderne Æblehaven og Rønnebærparkener har 8,4 procent af beboerne diabetes, mod 2,6 procent i resten af Roskilde, og kun halvdelen er i arbejde, mens 42 procent er på diverse overførsler. Til sammenligning er 89 procent af borgerne i beskæftigelse på kommunalt niveau.
For borgmester Tomas Breddam (S) understreger tallene behovet for en folkesundhedslov, der kombinerer nationale rammer med lokal handlefrihed.
- Det er tydeligt, at nogle områder står med større udfordringer end andre. Vi skal kunne sætte ind præcist dér, hvor problemerne er størst, og tilpasse løsningerne til lokale forhold, siger han til DK Nyt.
Seks hovedspor
Derfor har han også aktivt bidraget til at forme de nye, kommunale anbefalinger til Danmarks første folkesundhedslov.
Anbefalingerne, som er udarbejdet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen, forskere, civilsamfund og aktører fra sundhedsvæsenet og kommunerne peger på seks centrale spor, der alle skal sikre lighed i sundhed.
Seks anbefalinger til Folkesundhedsloven
Kommuner, forskere og civilsamfund har samlet sig om seks hovedanbefalinger, der skal sætte retning for den kommende Folkesundhedslov.
- Folkesundhedsloven skal være en rammelovgivning med tydeligt formål og fleksibel, lokal implementering
- Folkesundhedsloven skal forpligte på tværs af niveauer og sektorer
- Der skal følge økonomi med til at opnå målet om en bedre folkesundhed
- Rammerne for lovgivningen skal mindske ulighed i sundhed
- Viden, data og ansvarlig opfølgning – et stærkt fundament for folkesundheden
- Nedsæt ekspertudvalg, der kan bidrage med forslag til konkrete mål for folkesundheden i Danmark
Kilde: Tænketanken Mandag Morgen
For kommunerne er budskabet klart: De skal være omdrejningspunktet for den praktiske folkesundhedsindsats, men ikke stå alene.
Loven skal med andre ord forpligte staten og regionerne til at tage deres del af ansvaret, mens kommunerne forventes at omsætte intentionerne til forebyggelsesplaner og konkrete indsatser tæt på borgerne.
Og det er en ambition, som Roskildes borgmester kan nikke genkendende til:
- Loven skal give rammer og politisk ejerskab, men samtidig frihed til at handle lokalt. Desuden skal vi undgå, at det bliver tusind blomster, der blomstrer. Vi har brug for data og faglighed, så vi kan lave indsatser, der virker og dokumentere effekten, siger Tomas Breddam.
Mere end hospitaler
Historien fra de to boligområder illustrerer desuden endnu en gennemgående pointe i anbefalingerne: Folkesundhed kan ikke reduceres til et snævert sundhedsvæsenanliggende.
Byplanlægning, boligpolitik, uddannelse, transport og socialpolitik er lige så afgørende arenaer for borgernes sundhed.
- Selv inden for en kommune som Roskilde, der ofte bliver betragtet som velfungerende, er der store forskelle. Derfor handler det ikke kun om læger og hospitaler, men også om boligpolitik, byplanlægning og sociale forhold. Det er der, vi kan rykke noget, siger borgmesteren.
Han fortæller i samme ombæring, at kommunen i samarbejde med Boligselskabet Sjælland allerede har taget hul på projektet "Byens Haver", hvor de tidligere boligområder Æblehaven og Rønnebærparken omdannes til en moderne, grøn haveby, hvor beboerne mødes - bl.a. i "Havehuset", et sundheds- og kvarterhus.
Ambitioner for hele Danmark
For Tomas Breddam handler folkesundhed ikke kun om tal og statistikker. Det handler om gode liv. Og hans ambitioner rækker langt ud over egne kommunegrænser.
- Man kunne jo sige, at Danmark skal være det land i Europa med højest middellevetid, eller det land med mest lighed i de gode leveår. I sidste ende handler det jo om, at folk ikke bare skal leve længere, men også leve godt, siger han.
Derfor er hans klare budskab til Christiansborg-politikerne også enkelt:
- Husk at bygge på de erfaringer, vi allerede har gjort os. Vi har vist, at det nytter at sætte ind tidligt og lokalt. Lad os få en lov, der giver os rammerne til at fortsætte det arbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.