AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Vinteren har fat i Danmark, og såvel færgeruter som vejtrafik er påvirkede. (Arkivfoto)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vejret driller færgerne

Færgeruter har indstillet sejlads, og på Lolland er veje desuden lukkede af snefygning.
3. FEB 2026 11.11

Hård kulde og stærk østenvind driller færgefarten flere steder i landet.

Således er færgen mellem Thyborøn og Agger aflyst frem til tirsdag eftermiddag på grund af vejr og vandstand, oplyser Thyborøn-Agger Færgefart.

Også Ærøfærgen "MF Skjoldnæs" må blive i havn tirsdag grundet den kraftige vind. Ligesom det var tilfældet mandag, er alle færgeafgange mellem Faaborg og Søby aflyst, fremgår det af Ærøfærgernes hjemmeside.

I farvandet omkring Lolland er det is, der gør det svært for færgerne at sejle, skrev Folketidende mandag.

Indtil videre sejler Lolland Færgefart stadig til og fra Fejø, Femø og Askø, men hvis vintervejret fortsætter med hård frost og kraftig østenvind i Kragenæs Havn, er der risiko for, at færgedriften i Smålandsfarvandet må indstilles. Det oplyser Peter Krüger, overfartsleder på Lolland Færgefart.

"Med den gældende vejrudsigt kan det medføre, at vi indenfor et par døgn må indstille sejladsen i første omgang til Kragenæs", skriver han i Facebook-gruppen Fællesskabet Fejø.

Heller ikke på landjorden er det nemt at færdes. På det nordvestlige Lolland er der således tirsdag store problemer med snefygning, skriver Folketidende.

- Vi har lukkede veje ude på Nordvestlolland. Det ligner noget derude som det, vi har kæmpet med de sidste dage. Sneen ligger over en meter i højden ude i siderne og blæser ind på vejene, siger Kjeld Jensen, leder af Park og Vej i Lolland Kommune, til mediet.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejret-driller-faergerne

GDPR