KØBENHAVN: Allerede i 2017 var en kommune tæt på at opdage Britta Nielsens svindel. Hun havde taget 288.000 kr. fra Jammerbugt Kommune, men fordi Faaborg-Midtfyn undrede sig over, hvor en udbetaling blev af, var hun nødt til at overføre dem til kommunen, inden hun kunne snuppe dem selv.
Sådan fremstillede specialanklager ved SØIK, Kia Reumert, sagen i Københavns Byret i dag. Hun havde lagt an til den helt store afhøring af Britta Nielsen på sagens tredje retsmøde, men den måtte hun holde på lidt endnu på grund af spørgsmålet om, hvorvidt retten kan anvende straffelovens paragraf 88 i sagen eller ej. Det står stadig i vejen for, at Britta Nielsen vil udtale sig. Hvorfor? Det oplyser forsvarer Nima Nabipour ikke.
Derfor måtte Kia Reumert fortsætte med at fortælle, hvordan SØIK mener, at Britta Nielsen har svindlet.
Anklageren havde allerede fortalt om projektet ‘Hjælp til Selvhjælp’, et fiktivt projekt med adresse ved Københavns Kommunes borgercenter for børn og unge med psykiske og sociale problemer.
Ny camouflage
De fiktive projekter stoppede i 2012, og derfor fokuserede anklageren på perioden efter. I 2013 mener anklagemyndigheden nemlig, at Britta Nielsen skiftede snydemetode, fordi kontrolmiljøet ændrede sig. Hun tilpassede altså sin svindel, fortalte Kia Reumert i retten.
Derfor begyndte hun nu at tage overskydende penge fra rigtige projekter, sådan som kommunen.dk også har afdækket det. Det indebar ifølge anklageren også løbende projekter i Københavns Kommune, som på et tidspunkt fik udbetalt for mange rater og på et senere tidspunkt havde ubrugte midler. Dem overførte Britta Nielsen efterfølgende til sig selv, lød det fra Kia Reumert.
Samtidig løftede anklageren sløret for en hidtil ukendt metode, som anklagemyndigheden mener, Britta Nielsen kun har brugt over for Region Syddanmark. Her genåbnede hun et projekt året efter, det sluttede, så hun kunne udbetale et tillægstilsagn på 1.732.808 kr. Dem fik Region Syddanmark naturligvis ikke, det gjorde Britta Nielsen selv.
Det var i den forbindelse, at hun angiveligt forfalskede en PwC-revisors underskrift. På udbetalingsblanketten skrev hun regionens cvr-nr, men sit eget kontonr. Og så afsluttede hun med den falske underskrift.
Britta på sidelinjen
Under hele anklagerens gennemgang af beviser sad Britta Nielsen med sine læsebriller i en snor om halsen på sidelinjen. Hendes helbred har det måske bedre som tilskuer end som hovedperson. Ind i mellem tog hun brillerne på, løftede blikket fra skødet og bordet, hvor hun ellers fastholdt det og så op på skærmen, hvor sagens bilag blev vist.
Nogle gange noterede hun, som var det første gang, hun hørte om sine egne metoder. Som om det var første gang, hun lyttede til noget, hun var nødt til at lagre i hukommelsen i noteform. Som var det en forelæsning, hun sad til.
Imens plukkede Kia Reumert flere enkeltsager ud som en sag fra Jammerbugt Kommune, hvor Britta Nielsen førte 288.000 uforbrugte kroner fra projektet Akuthjælp til sig selv. En mailkorrespondance viser, at kommunens medarbejder ikke svarer på, hvad han vil bruge midlerne til. Og her kommer Faaborg-Midtfyn Kommune ind i billedet:
En mailkorrespondance med den fynske kommune viser nemlig samtidig, at kommunen undrer sig over, hvor en udbetaling bliver af. Derfor får Britta Nielsen Jammerbugt til at overføre de 288.000 kr. til Faaborg-Midtfyn. De dækker på den måde over, at hun i forvejen har snuppet et beløb fra den fynske kommune.
Men også de 288.000 kr. overføres til Britta Nielsens egen konto, fortalte anklageren, og samtidig blev indholdet i mailsene slettet, inden de nåede ind i tilskudsadministrationen sagsmappe.
Således blev en potentiel afsløring afværget i 2017. Men det gjorde den ikke i 2018. Ifølge anklageren blev Britta Nielsen så desperat, at hun skrev falske emails, opdigtede telefonsamtaler og involverede kolleger i svindlen uden deres viden.
Lige indtil bogholderen i Roskilde opdagede hende.
Artiklen er skrevet på baggrund af, hvad anklageren mener at kunne bevise, og som hun forklarede i retten den 5. november. Britta Nielsens egen forklaring afventer offentligheden stadig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
