
Så den ventede kødrand af kamerafolk, der stod klar ude i forårssolen, måtte vente forgæves på et billede af nederlagets mand.
Brixtofte giver dog ikke op endnu: Han anker sagen, der nu går videre til Østre Landsret.
Særlig skærpende omstændighed
Peter Brixtofte blev idømt to års fængsel, som skal lægges til de to år, han i forvejen er blevet idømt i den såkaldte sponsorsag.
Leif Frimand blev idømt to års betinget fængsel. Begge er fundet skyldige i mandatsvig af særlig grov karakter.
For begge tiltalte, særlig for Brixtofte, er lagt til grund som en skærpende omstændighed, at overtrædelserne er begået under udførelse af offentlig tjeneste.
Mandagsviget omfatter bl.a. betaling af tre dyre sponsormiddage i udlandet i forbindelse med sportsklubbernes sponsorforeninger plus Brixtoftes køb af 26 flasker særlig dyr vin til i alt 155.000 kr. til hans eget bord under invielsesfesten for Farum Marina.
Brixtofte er desuden fundet skyldig i bl.a.:
- myndighedsmisbrug i forbindelse med vildledende attestation af bilag for fortæring.
- myndighedsmisbrug i forbindelse med en garanti på 12,5 million til Nykredit
- myndighedsmisbrug i forbindelse med optagelsen på en kassekredit på 250 millioner kr.
- myndighedsmisbrug ved at have brugt 52 millioner kr. til et tennisanlæg uden bevilling
Forsvarssalærer for fire millioner
Forsvarssalærerne beløber sig for Brixtofte til omtrent fire millioner kr. og for Leif Frimand til omtrent tre millioner kr.
Brixtofte skal betale en tredjedel og det offentlige resten.
Af revisionsomkostningerne på ni millioner skal Brixtofte betale en tredjedel og det offentlige resten. Frimand skal ikke betale noget af revisionsomkostningerne.
Ingen sammenhæng til Farum-model
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem økonomien i Farum-modellen og dommen over Brixtofte.
- Jeg mener, at dommen er et klart signal om, at der ses med fasthed på sager om embedsmisbrug ? men jeg ser ikke en sammenhæng imellem Farum-modellen og det, at Brixtofte skal i fængsel, sagde Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde.
Statsministeren fastslog på mødet, at han ikke vil udtale sig om dommens indhold, så længe, at sagen ikke er endelig afgjort ? den fortsætter nemlig efter at Peter Brixtofte valgte at anke sagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.