BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune har på baggrund af en rapport fra konsulentfirmaet pwc, der mener, at kommunen betaler for meget i vederlag, gennemgået forholdene for samtlige 90 plejefamilier. 36 plejefamilier har fået nedsat deres plejevederlag, mens 10 modsat er sat op i betaling, skriver Nordjyske.
Ifølge rapporten kan kommunen nedjustere udgifterne og dermed spare mellem 1,5 og 2 mio. kr. om året. Der peges specielt på nedjustering af vederlag, når børnene skal være i hjemmet i færre timer. Det anbefales i rapporten, at man bliver bedre til at følge op på sagerne og sætter lønnen ned, når barnet har fremgang og dermed brug for mindre støtte.
Børne- og kulturdirektør Henning Risager indrømmer, at det kan synes mærkeligt, at de plejefamilier, der viser gode resultater, får vederlaget sat ned. Han ser frem til, at reglerne om vederlag på området laves om.
Læs hele historien i Nordjyske
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.