ISHØJ: 18 ud af 19 byrådsmedlemmer står bag budgettet. Partier bag er De Konservative, Enhedslisten, Ishøjlisten, Socialdemokratiet, SF og Venstre. Kun Ishøj Demokraterne står uden for aftalen.
- Som kommune er vi især udfordret af, at andelen af vores ældre borgere over 80 år vokser i øjeblikket, og at vores udgifter til det specialiserede voksenområde også stiger. Det presser naturligvis økonomien, men jeg synes, at vi som byråd har løst opgaven på en ansvarlig måde, hvor vi har tilført flere penge til disse vigtige områder, mens vi har sikret, at vi stadig kan levere service og velfærd på et højt niveau til borgerne, siger borgmester Merete Amdisen (S) i en pressemeddelelse.
Som en del af budgetaftalen tilføres der 30 mio. kr. til at løfte social- og sundhedsområdet. Byrådet har også afsat 8,4 mio. kr. til initiativer inden for bl.a. kultur- og fritidsområdet, tilskud til frokostordningen i kommunens dagtilbud samt midler til at rekruttere pædagoger.
På anlægssiden er der afsat 63,5 mio. kr. i 2025. Pengene skal bl.a. bruges på helhedsplanen for idrætsområdet omkring idrætscenteret og i Ishøj Landsby, nyt stadion, kystbeskyttelse og klimainitiativer.
Byrådet har fundet besparelser for 10,6 mio. kr. i 2025 i serviceudgifter for at overholde servicerammen.
Udoluk af besparelser 2025-2028
- Nedsættelse af plejehjemstakst: 27,4 mio. kr.
- Forhandling af priser på køb på det specialiserede socialområde: 5,5 mio. kr.
- Etablering af yderligere to skæve boliger ved Søstedet: 3,9 mio. kr.
- Optimering af hækklipning: 3,48 mio. kr.
- Effektivisering ved samling af moms og bogholderi: 2,4 mio. kr.
- Ændring af hjemmeplejens aftenholds arbejdstid: 1,6 mio. kr.
- Digitalisering af arbejdsgange på Iønområdet: 1,95 mio. kr.
Læs om tidligere budgetforlig under temaet Budget 2025 her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.