
VARDE: Et samlet byråd kunne fredag præsentere en budgetaftale, hvor der tilføres 57 mio. kr. til driften henover 2025-2028. Derudover lyder anlægsbudgettet på over 450 mio. kr. for samme periode.
Der afsættes 20 mio. kr. til investeringer i fremtidens velfærd på fire områder og 3 mio. kr. til kommende investeringstiltag.
Som en del af ældrereformen afsættes der 37 mio. kr. til ældreområdet, og der bliver 6 mio. kr. i 2025 og 4 mio. kr. i 2026 til at imødekomme budgetudfordringer på det specialiserede voksenområde.
Fremtidens velfærd
Investeringen på 20 mio. kr. skal imødekomme udfordringer frem mod 2030. Der er afsat 4 mio. kr. til den attraktive arbejdsplads, 6 mio. kr. til bedre velfærd med digitalisering, 5 mio. kr. til børn og unges læring og trivsel og 5 mio. kr. til forebyggende velfærd.
For at skabe den attraktive arbejdsplads ønsker byrådet at gentænke og styrke indsatsen for at nedbringe sygefravær og kompetenceudvikling hos medarbejderne. Derudover har byrådet anmodet forvaltningen om at afdække bl.a. Aalborg Kommunes arbejde med et pilotprojekt, der skal give børnefamilier større fleksibilitet og bedre muligheder for at passe syge børn. I 2025 vil byrådet tage stilling til, om et lignende projekt skal gennemføres i Varde.
For at forbedre børn og unges læring og trivsel skal der indtænkes investeringer i børnefamilier med særlige behov og gratis par- og familierådgivning, da det kan have en forebyggende effekt. Dertil ønsker byrådet en styrkelse af det almene skoleområde, så børn med behov for specialundervisning og særlig støtte i højere grad kan indgå i almenområdet. Pga. stigende udgifter på specialundervisningsområdet tilføres der yderligere 10 mio. kr. fordelt med 6 mio. kr. i 2025 og 4 mio. kr. i 2026 med henblik på at få budgetbalance.
Som led i den forebyggende velfærdspulje på 5 mio. kr. afsættes 470.000 kr. i både 2025 og 2026 til opnormering af socialsygeplejerskeordningen. Herefter finansieres socialsygeplejen af udvalgets øvrige ramme.
Se allerede omtalte kommunale budgetforlig her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.