
Konsekvensen kan blive, at patienterne ikke kan indlægges på Hernings nye kræftafdeling. Hvis sengeafdelingen med 18 sengepladser spares væk, kan byggeriet derimod gennemføres inden for budgettet.
Region Midtjylland forventede, at opgaven kunne kllares for 181,9 mio. kr. Billigste bud ligger 17 mio. kr. over denne ramme - det dyreste næsten 60 mior. over.
Chokeret over tallene
Hos Region Midtjylland er sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen chokeret over licitationen:
- Det er en betydelig overskridelse med kvadratmeterpriser på langt over, hvad jeg nogen sinde har set før ved hospitalsbyggerier, siger han.
Danske Regioner har anslået, at det i alt vil koste 100 milliarder kroner at modernisere de danske sygehuse.
- Med erfaringerne fra licitationen i Herning holder det tal slet ikke, konstaterer sundhedsdirektøren.
Den nye kræftafdeling skal efter planen tage imod de første patienter om to år. På sygehuset i Herning sidder direktør Henning Vestergaard og kigger på det sprængte budget:
Måske en tom etage
- Løsningen kan være, at vi lader etagen med sengeafdelingen stå som råhus med bare betonvægge, siger han.
Leif Vestergaard Pedersen mener, at politikerne er nødt til at sætte det skrabede byggeri i gang trods feberen i byggebranchen.
- Vi må nøjes med at bygge det, der er strengt nødvendigt. Vi står med ryggen mod muren. Vi er desværre i den situation, at for hver måned, byggeriet forsinkes, må vi sende flere patienter til naboregionerne eller helt til udlandet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.