Som led i projektet "Samarbejde med civilsamfundet" har konsulenthuset Resonans på vegne af Fremfærd Sundhed og Ældre undersøgt både potentialer og udfordringer for kommunernes samarbejde med civilsamfundet, skriver Viden På Tværs.
Indsigterne i analysen viser, at indsatsen med civilsamfundet skal være systematisk og ikke blot bæres af ildsjæle. Derudover er politisk og ledelsesmæssig intern opbakning og ejerskab vigtigt.
Der peges på seks opmærksomhedspunkter i analysen, som er baseret på interviews med ledere og medarbejdere i Roskilde, Guldborgsund, Svendborg, Assens, Kolding og Københavns Kommuner.
De seks opmærksomhedspunkter:
- Opbakning, ressourcer og ejerskab: Det er afgørende, at der er opbakning, ressourcer og ejerskab i organisationen, når der samarbejdes med civilsamfundet.
- Kerneopgaven: Samarbejdet med civilsamfundet skal kobles på kerneopgaven og ikke stå alene.
- Roller og forventninger: Der er behov for civilsamfundskoordinatorer, medarbejdere der arbejder på tværs af forvaltninger eller lignende, som har kontakten til de frivillige foreninger.
- Åbenhed og lukkethed: Både kommunen og de frivillige organisationer skal åbne op for samarbejdet og invitere det ind.
- Frivillighed og rammer: Der er behov for tydelige rammer, struktur og forventningsafstemning mellem kommunen og civilsamfundet.
- Keep it simple: Det er vigtigt at gå i gang og få gjort sig nogle praktiske erfaringer frem for at gå i teroretisk "selvsving".
"Samarbejde med civilsamfundet" er et partsprojekt mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











