SLAGELSE: Egentlig er sagen mod det genvalgte SF-byrådsmedlem Helle Blak, der i foråret blev fyret som pædagogisk leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, afsluttet. Det er dog langtfra alle, der mener det. Det skriver Sjællandske.
Den interne revisionsrapport, som kostede både en fyring og en politianmeldelse af Helle Blak, er i dagene op til valget blevet sendt til flere store medier. Lækagen er dog fortsat efter kommunalvalget, hvor rapporten er blevet proppet i postkasser flere steder i Slagelse og omegn. Hvem der står bag, kan der kun gisnes om, mener en af modtagerne, Morten Røngaard, som stillede op for Venstre ved byrådsvalget.
- Vi er jo helt forbi vanvittigt, når sådan en rapport kan ende hos så mange. Sagen er slut, og vi ved, at kun ganske få ligger inde med de oplysninger og den rapport, siger advokaten, der ikke lægger skjul på, at rapportens konklusioner kan virke alvorlige - ifølge advokaten lige indtil man får læst Helle Blaks egne udtalelser, der er kommet efterfølgende.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.