SLAGELSE: Politiet har droppet sagen mod SF-byrådsmedlem Helle Blak og efterforskningen af hendes gøren og laden som leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé. Men ifølge en intern rapport, som BDO står bag, var der god grund til at politianmelde Helle Blak, skriver Sjællandske, som er kommet i besiddelse af rapporten.
Det er igen den nu forhenværende kommunaldirektør Jane Wiis, der havde søgt opbakning til kommunens eget interne revisionsnotat hos den eksterne enhed, BDO. Og rapporten konkluderer, at BDO tilslutter sig Intern Revisions overordnede konklusioner og observationer, som handler om at Rosenkildegården og Basen (på Motalavej i Korsør, red.), ikke har levet op til god forvaltning af offentlige midler.
Ifølge Helle Blak og hendes advokat, Leif Donbæk, beviser rapporten, som har kostet 50.000 skattekroner plus moms, dog ingenting, eftersom undersøgelsen eksempelvis ikke omfatter Helle Blaks egne kommentarer. Det fremgår af afgrænsningen af undersøgelsen.
rp
OPDATERING: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at der var tale om en ny rapport. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er tale om en rapport, som er udarbejdet i foråret, men som pressen først nu har fået kendskab til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.