SLAGELSE: Byrådsmedlem Helle Blak (SF), fyret og politianmeldt leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, har indgået forlig med Slagelse Kommune. Det sker, efter at kommunen har erkendt, at håndteringen af hendes fyringssag har været kritisabel, skriver Sjællandske.
Det beklages nu fra kommunens side, herunder også at der undervejs er blevet lækket personfølsomme oplysninger til pressen med det resultat, at Helle Blak - da hun blev fyret for godt otte måneder siden - kunne følge sin egen afskedigelsessag på forsiden af eksempelvis Sjællandske. Tilmed har hun kunnet læse, at hun var fyret, i en åben politisk dagsorden.
Politiet så ikke grundlag for at grave dybere i sagen, 'da der ikke er rimelig formodning om, at Helle Blak har begået et strafbart forhold.' Helle Blaks fagforening, BUPL, har ført sagen, og i kulissen har også hendes advokat, Leif Donbæk, endevendt de anklager og beskyldninger, som er blevet rettet mod Helle Blak, der har indgået aftale om seks måneders løn. Det vil sige knap 300.000 kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.