
Lars Løkke Rasmussen (V): 'EU har taget den internationale føring ved at sætte et mål på 20 pct. reduktion i 2020. Men vi mener nu, at tiden er inde til yderligere at øge det mål til 30 procent.'
Helle Thorning Schmidt (S): 'Vores mål er, at Danmark i 2050 skal klare sig helt uden fossile brændstoffer, og allerede i 2035 skal kul, olie og gas være helt ude af vores el- og varmeproduktion.'
Eksemplerne på lovende hensigter fra landspolitikerne er mange, men det stopper desværre ofte ved hensigterne, skriver de seks kommuner i en pressemeddelelse.
Siden 2000 har kommunerne i Green Cities arbejdet ambitiøst og konkret på at gøre hensigter til virkelighed og leve op til vidtrækkende miljømål. Kommunerne har alle udarbejdet klimaplaner med konkrete aktiviteter og har sat et fælles klimamål om at reducere CO2-udslippet med 25 pct. inden 2015.
Det vil betyde en reduktion på over 1 million tons CO2, og kommunerne er allerede godt igang. Skal målene nås må de tværgående indsatser i fokus og alle instanser spille sammen - det gælder også de landspolitiske beslutninger.
- En af de store udfordringer er de eksisterende bygninger og deres store del af CO2-udslippet. Her er der behov for massive og koordinerede informationskampagner, der kan påvirke vores adfærd, men samtidig er det centralt med incitamenter som eksempelvis tilskud, hvis vi skal lykkedes med at skubbe til udviklingen, udtaler Leif Pedersen (SF), medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund og formand for Green Cities.
De seks kommuner i Green Cities skal nu mødes den 27. og 28. oktober i Albertslund for at diskutere, hvordan det rigtige afsæt for grønne resultater i fremtiden skabes. Temaet er 'Forankring fryder - mening, medejerskab og dialog i miljøarbejdet'.
Mange års erfaring fra miljøarbejdet fortæller nemlig kommunerne, at den lokale forankring er alfa omega, hvis man vil lykkedes med nævneværdige resultater.
Udover vidensdeling og diskussion om fremtidens miljø- og klimaarbejde byder konferencen på en lang række workshops og foredrag.
De seks kommuner i Green Cities er: Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København. Derudover deltager Næstved, Køge og Aabenraa som observatørkommuner.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.