
Bl.a. har det været omtalt, at Århus Kommune har planer om at indføre totalforbud for kommunens dagplejere mod rygning i eget hjem i fritiden og ferier som følge af den nye lov om røgfri miljøer, der træder i kraft den 15. august.
Administrationschef i Børn og Unge, Nis Schultz, dementerer dette.
- Jeg skal beklage, at det fejlagtigt er blevet udlagt, at vi nu vil forbyde vores dagplejere, deres ægtefæller og gæster at ryge i deres private hjem i fritiden. Det vil vi ikke. I Børn og Unge finder vi ikke belæg i den nye lov om røgfri miljøer til at forbyde dette. Det er en alt for vidtgående fortolkning. Så vores dagplejere må også fremover ryge derhjemme i fritiden og i ferier. De må selvfølgelig ikke ryge, mens børnene er i hjemmet, og heller ikke i fritiden i det eller de rum, der i mange dagplejehjem er primært indrettet til børnepasning, og hvor der opbevares bleer, legetøj, tøj og andet, siger Nis Schultz.
Baggrunden for diskussionen har bl.a. været. at mange dagplejere har indrettet en del af deres stue til, at børnene kan opholde sig her.
Nis Schultz præciserer, at de nye rygeregler heller ikke kan fortolkes således, at der i disse situationer ikke må ryges i stuen i fritiden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.