dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dansk forskning i energi sejles agterud

Dansk forskning i energi får baghjul af både Sverige og Norge
20. APR 2006 11.04
Den danske stats støtte til energiforskning sakker bagud, viser en analyse netop gennemført af Dansk Energi. Mens Norge og Sverige øger de statslige midler til energiforskning, er udviklingen status quo i Danmark. Resultatet kan meget vel blive tab af arbejdspladser og know how.
- Vores analyse viser, at Danmark skal til at oppe sig, hvis fremtidens erhvervssucceser og arbejdspladser ikke skal gå tabt, siger konsulent Troels Ranis fra Dansk Energi.
- Tendensen er klar, mens Sverige og Norge skruer op for ambitionerne, står Danmark i stille.

Blandt de tre nordiske lande bærer Sverige suverænt den gule førertrøje med næsten 1,9 milliarder kroner offentlige støttekroner i 2006. Norge er med i udbryderfeltet med lidt over 900 millioner kroner i offentlig støtte, mens Danmark sidder afventende i feltets bagtrop med lidt over 400 millioner kroner.
Der er endnu flere støttemidler på vej til svenske innovatører. Sverige har besluttet at øge de årlige bevillinger til energiforskning og el-certifikatsystem med mellem 500 og 800 mio. kroner frem mod 2008. Hertil kommer nye statslige bevillinger til markedsintroduktion af havvindmøller i perioden 2008 til 2012 på 56 mio. kroner per år.
- I Danmark står udviklingen derimod næsten stille. Faktisk er der lagt op til et fald i de statslige støttekroner idet blandt andet pengene til energiforskningsprogrammet planlægges re-duceret fra 75 til 40 millioner kroner i 2009, understreger Troels Ranis. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dansk-forskning-i-energi-sejles-agterud

GDPR