Dansk plan for atomaffald er uansvarlig

De svenske myndigheder opfordrer det danske sundhedsministerium til at være langt mere grundig i vurderingen af affaldet i forhold til sikkerhed, klassificering af radioaktivitet og miljøpåvirkning. Betænkelighederne fremgår af en række som de tre lande har indsendt til Sundhedsministeriet. Det skriver Ingeniøren.

Det er langt fra første gang, at kritikken regner ned over de danske planer for et slutdepot, hvor de 5.000-10.000 kubikmeter dansk atomaffald, der i dag står oplagret på Risø, skal ende sine dage. Tidligere har både tyske og svenske eksperter stemplet de geologiske undersøgelser som sikkerhedsmæssigt uacceptable og underkendt hele processen om etablering af et dansk slutdepot.

Ingeniøren har nærlæst nabolandendes høringer. Og forbeholdene er meget klare. Nu afslører Sundhedsministeriets offentlige høring, der netop er afsluttet, at også flere myndigheder er officielt bekymrede.

Deponering af særligt affald
I et høringssvar fra det polske miljøministerium, der forholder sig til et eventuelt slutdepot på Bornholm, er man især fokuseret på de 233 kilo såkaldt særligt affald, som Danmark ligger inde med. De 233 kilo består primært af brugte brændselsstave fra Risøs DR3-reaktor og skal efter planen deponeres med det øvrige danske affald.

Men det må Danmark ikke ifølge retningslinjerne fra det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, mener det polske miljøministerium. Det danske koncept for et slutdepot er for overfladenært. Derfor må de brugte brændselsstave ikke placeres i depotet. De polske myndigheder kræver derfor en afklaring af, hvad Danmark vil gøre, hvis ikke de 233 kilo særligt affald kan eksporteres til udlandet, som den danske regering flere gange tidligere har forsøgt over de seneste 10-15 år. Uden held.

Samtidig mener de polske myndigheder, at det af materialet fra de danske myndigheder fremgår, at den mulige placering af et slutdepot på Bornholm udgør en reel trussel mod grundvandet på grund af manglende kontinuitet i de geologiske formationer. Det kan betyde, at radioaktivitet siver ud gennem revner i underlaget. Polen beder derfor om at få fremvist beviser for, at man kan beskytte grundvandet mod den risiko.

Og det er kun to af de ting, Polen vil have svar på. Derudover lyder listen af anmodninger blandt andet: For det første en analyse af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal til for at sikre radioaktive stoffer mod at slippe ud ved transport, for det andet en vurdering af strålingens rækkevidde, hvis radioaktive stoffer skulle sive i grundvandet, og for det tredie en analyse af, hvordan Danmark har tænkt sig at overvåge slutdepotet. Endelig vil de polske myndigheder kende omfanget.

Tysk kritik
Mens den polske kritik kommer fra de nationale myndigheder, lyder den tyske kritik fra byer og kommuner, der ligger tæt ved Rødbyhavn på Lolland, som ligeledes er udpeget som mulig lokalisering af et slutdepot. Især Kreis Ostholstein, der er en sammenslutning af 20 kommuner og tre byer, er ude med riven. I et samlet høringssvar, udarbejdet af et advokatfirma, kalder de planen ‘uansvarlig med fare for en menneskelig og miljømæssig katastrofe', fordi depotet er overfladenært og geologisk usikkert.

De slesvig-holstenske myndigheder betegner i sit høringssvar de danske undersøgelser som mangelfulde og er ligesom de polske myndigheder særligt bekymrede for de 233 kilo særligt affald, som stiller større krav til sikkerheden, end Danmark har taget højde for.

Ud over kritikken fra kommunale tyske myndigheder har også det tyske miljøinstitut Umweltsinstitut München set på det danske materiale om slutdepotet. Instituttet vurderer, at den strategiske miljøvurdering (SMV) af de seks steder, som er udpeget til mulig husning af et slutdepot, er utilstrækkelig, og ingen af de seks steder i virkeligheden egner sig til et slutdepot.

Det skyldes, at de alle ligger i kystzoner ganske lavt over vandstanden. Derfor er der fare for, at øget vandstand i fremtiden kan give oversvømmelser, der vil føre til revner i grundfjeld eller forskydninger i lerlag og dermed gøre geologien usikker.

I de tyske høringssvar kritiseres de danske myndigheder også for at have afleveret mangelfuldt høringsmateriale, fordi den samlede miljørapport ikke er oversat til tysk.

Sverige ikke afvisende
Fra Sverige er kritikken en anelse mere diplomatisk. Alligevel er der fra miljømyndighederne i Region Skåne en række klare budskaber til de danske myndigheder:

Først og fremmest skal Danmark sørge for at udrede klassificeringen af det danske atomaffald. Det skal gøre ved at sammenligne med det svenske. Ved den besked skal sandsynligvis forstås, at Sverige i dag klassificerer brændselsstave som dem fra Risøs DR3-rektor som højradioaktive og ikke mellemradioaktive.

Regionen opfordrer også til, at de danske myndigheder laver en mere grundig vurdering af miljøpåvirkning og strålingsniveau fra et slutdepot og fremhæver vigtigheden af, at Danmark tager hensyn til fremtidige klimaforandringer, bruger erfaring fra nuværende atomaffaldsanlæg på verdensplan og fortsætter med at undersøge muligheden for at eksportere det særligt farlige danske affald.

Fra Kärnavfallsrådet, der er den nationale svenske myndighed på atomaffaldsområdet, lyder også en diplomatisk, men klar opfordring: De ansvarlige danske myndigheder bør søge rådgivning om placering af atomaffaldet i Sverige og Finland, hvor erfaring med slutdepoter er stor.

Efter planen skulle det danske Folketing primo 2015 beslutte, hvad der skal ske med det danske atomaffald, men ifølge Ingeniørens kilder i Sundhedsudvalget og Miljøudvalget bliver beslutningen udskudt til efter folketingsvalget.

kil