
I en slags udskilningsmanøvre af mulige kandidater til EP24 har hovedbestyrelsen i De Radikale skåret antallet på kandidatlisten ned fra 22 til 20, skriver Politiken. På førstepladsen endte 28-årige Sigrid Friis, der er tidligere landsformand for Radikal Ungdom. Hun var blandt initiativtagerne til bevægelsen #enblandtos, som i 2020 blev en del af #MeToo-bølgen.
Sigrid Friis opnåede 468 point foran de tidligere folketingsmedlemmer Anne Sophie Callesen, Kathrine Olldag og Rasmus Helveg Petersen, der fik henholdsvis 441, 410 og 294 point. Olldag har siden trukket sig fra kampen om at blive spidskandidat.
Den endelige afgørelse om, hvem der bliver spidskandidat, finder sted på partiets landsmøde i næste weekend, hvor cirka 350 stemmeberettigede delegerede at deltage. Ud af de i alt 20 radikale kandidater går seks efter at blive spids. Foruden Rasmus Helveg og Sigrid Friis er der tale om Anne Sophie Callesen, Charlotte Burgess, Jens Alstrup og Anne-Sofie Henningsen.
To nuværende ude
Derudover finder man byrådsmedlem i Albertslund Hediye Temiz, David Munis Zepernick, Pernille Schnoor, Frederik Aagaard Sørensen, Philip Tarning-Andersen, Martin Schepelern, Sissel van Run-Kvist, Kim Pagels, Finn Hartvig Nielsen, Joäo A. B. R. Møller, Jan Werner Mathiasen, Michael Flarup og Jens Frost og Anne-Sofie Sadolin Henningsen.
Ved EP19 fik De Radikale valgt Morten Helveg Petersen og Karen Melchior ind. Morten Helveg ønsker ikke at fortsætte, og Karen Melchior har i mellemtiden meldt sig ud af partet efter en konflikt om arbejdsmiljø med partiledelsen.
Et parti, der ikke blev repræsenteret ved EP19, er Liberal Alliance, der denne sommer har udpeget MF Henrik Dahl som spids. Ifølge Altinget har partiet nu også opstillet følgende: Mads Strange, Thorbjørn Futtrup Jacobsen, Carsten Normann, Helle Jensen, Martin Sibast Laugesen, Martin Bech, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Brønderslev, hvor han oprindeligt blev valgt for Venstre, Thomas Vesth, der er byrådsmedlem i Slagelse, hvor han oprindeligt blev valgt for Nye Borgerlige, Nikolaj Steffenhaur, Danny Malkowski, Henriette Søvind, der for nylig forlod De Konservative på Bornholm, og Lars Høyer Holmkvist.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.