De kommunale medarbejdere er generelt pessimistiske med hensyn til at fastholde og udvikle et attraktivt bosætningsmiljø i landsbyer og landdistrikter
29. JAN 2009 15.06
'Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter' i Esbjerg har undersøgt status for de nye kommuners landdistriktspolitik.
Rapportens resultater vil indgå i Velfærdsministeriets bidrag til regeringens Landdistriktsredegørelse 2009.
Af de 50 besvarelser (af 71 mulige) fremgår det, at to ud af tre af kommunerne enten har eller er i færd med at gennemføre en egentlig landdistriktspolitik.
Næppe overraskende er man længst i yderkommunerne og i kommuner med lav befolkningstæthed, mens man i kommuner med befolkningsfremgang og i bykommuner generelt ikke har givet denne opgave høj prioritet.
De kommunale medarbejdere udtrykker generelt en vis pessimisme med hensyn til at fastholde og udvikle et attraktivt bosætningsmiljø i landsbyer og landdistrikter. Selv i kommuner med forventning om befolkningsfremgang gælder den positive forventning kun de større landsbyer med mere end 1.000 indbyggere.
Uanset kommunernes tilrettelæggelse af landdistriktspolitikken oplever de selv, at samarbejdet med landdistrikternes borgere fungerer godt og er præget af god kommunikation: I halvdelen af kommunerne er der etableret formaliserede samarbejdsorganer, f.eks. omkring arbejdet i de lokale aktionsgrupper.
Alle kommuner har landdistriktspolitikken på den kommunale dagsorden, men er der forskel på, hvor langt man er kommet. Alle tilkendegiver imidlertid, at man tilstræber en politik, der tillader attraktive bosætningsmiljøer, og at man ønsker at udvikle sådanne på baggrund af konkrete, lokale iagttagelser og vurderinger.
Rapportens resultater vil indgå i Velfærdsministeriets bidrag til regeringens Landdistriktsredegørelse 2009.
Af de 50 besvarelser (af 71 mulige) fremgår det, at to ud af tre af kommunerne enten har eller er i færd med at gennemføre en egentlig landdistriktspolitik.
Næppe overraskende er man længst i yderkommunerne og i kommuner med lav befolkningstæthed, mens man i kommuner med befolkningsfremgang og i bykommuner generelt ikke har givet denne opgave høj prioritet.
De kommunale medarbejdere udtrykker generelt en vis pessimisme med hensyn til at fastholde og udvikle et attraktivt bosætningsmiljø i landsbyer og landdistrikter. Selv i kommuner med forventning om befolkningsfremgang gælder den positive forventning kun de større landsbyer med mere end 1.000 indbyggere.
Uanset kommunernes tilrettelæggelse af landdistriktspolitikken oplever de selv, at samarbejdet med landdistrikternes borgere fungerer godt og er præget af god kommunikation: I halvdelen af kommunerne er der etableret formaliserede samarbejdsorganer, f.eks. omkring arbejdet i de lokale aktionsgrupper.
Alle kommuner har landdistriktspolitikken på den kommunale dagsorden, men er der forskel på, hvor langt man er kommet. Alle tilkendegiver imidlertid, at man tilstræber en politik, der tillader attraktive bosætningsmiljøer, og at man ønsker at udvikle sådanne på baggrund af konkrete, lokale iagttagelser og vurderinger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
